Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

BMW i4 eDrive35: God rækkevidde med mindre batteri

Billigere udgave kører næsten 500 km på en opladning.

Skrevet af / 27/02/2023 - 15:33
BMW i4 eDrive35: God rækkevidde med mindre batteri

BMW øger udvalget af elektriske modeller med den nye i4 eDrive35. Den sættes i produktion 1. marts og bliver en billigere udgave af i4 eDrive40.

Den opgivne rækkevidde på 490 km efter WLTP-normen er rigeligt til mange. Batteriet på 66 kWt netto er lidt mindre end på BMW i4 M50 og i4 eDrive40, og ladekapaciteten på 180 kW er også lidt lavere.

286 elektriske hestekræfter driver baghjulene på i4 eDrive35. Og den er ingen sinke. 0-100 km/t tager kun seks sekunder mod 5,7 for i4 eDrive40, mens topfarten er begrænset til 190 km/t.

Den nye i4 eDrive35 har fået sin nordiske debut i Danmark.

“Vi tilbyder p.t. BMW i4 eDrive35 i Danmark og vurderer nu, om flere nordiske markeder vil blive aktuelle fremover,” siger Marius Tegneby, kommunikationsdirektør hos BMW Group.

Foto: BMW

I Danmark koster den lille ny 469.500 kroner, det er næsten 45.000 kroner mindre end i4 eDrive40.

Indvendig har den ligesom eDrive40 12,3-tommer instrumentpanel og den buede 14,9-tommer touchskærm med BMW’s iDrive 8 operativsystem og Apple CarPlay.

i4 eDrive35 leveres bl.a. med lædersportsrat, opvarmede forsæder, elektriske sidespejle, komfortlukning af bagagerummet, tre-zoners klimaanlæg, parkeringsassistent, fartpilot, FM- og DAB-radio, fodgængeradvarsel, Live Cockpit Plus, og 17-tommerhjul.

BMW i4 eDrive35

Længde                                                 4.783 mm
Akselafstand                                        2.856 mm
Effekt                                                    210 kW
Drejningsmoment                              400 Nm
0-100 km/h                                         6,0 s
Rækkevidde (WLTP)                         490 km

Batterikapcitet                                   70,2 kWh (brutto) / 66,0 kWh (netto)
Maks. ladeeffekt                                180 kW (DC), 11 kW (AC)
Ladetid 10-80% SOC med DC        32 min.

Læs også:

BMW i4 eDrive40

Den bedste kørekomfort

Længere rækkevidde og lavere pris, men stadig med køreglæde i førersædet.

Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top