Nyhed

Volvo EX30 på vej

Volvos kompakte SUV er snart klar til bestilling.

Get ready for the fully electric Volvo EX30 small SUV

Den kompakte EX30 bliver Volvos fjerde elbil, og bilen får verdenspremiere den 7. juni kl. 13.30. Her kan den også bestilles, og til den tid vil vi vide mere om rækkevidde, ydelse, plads, udstyr og pris.

For Volvo har holdt kortene tæt til brystet. Foreløbig ved vi, at EX30 bliver bygget på Geelys fabrik i Kina, og at den er baseret på Geely og Volvos SEA-platform. Den bliver formentlig lidt over fire meter lang, og efter billedet at dømme kan det se ud til, at den har korte overhæng for og bag. Det giver håb om god indvendig plads, trods et kompakt fodaftryk.

Bilen, som bliver en lillebror til Volvo XC40 og C40 Recharge, bliver ikke nødvendigvis meget mindre på indersiden. Men vi gætter på, at bagagerumsvolumen er noget mindre end på en XC40.

Rækkevidden kan vi kun gisne om, men hvis den får den længe antydede batteripakke på 66 kWt, kan vi hurtigt komme op på 500 kilometer efter WLTP-normen. At den vil blive leveret med firehjulstræk er garanteret, og til nogle markeder vil den også blive tilgængelig med baghjulstræk.

Volvo EX30’s kompakte mål og formodede gode rækkevidde vil formentlig appellere både til unge førstegangskøbere og til seniorer, som ønsker en kompakt og smidig elbil til bykørsel, og med god rækkevidde og god komfort på langturene.

 

Les videre
Exit mobile version