TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Volvo bliver først med nye Android Auto-funktioner

Bliver referenceplatform for Googles kommende Android-udvikling til biler.

Af / 23/05/2025 - 12:05
Volvo bliver først med nye Android Auto-funktioner

Under denne uges Google I/O-udviklerkonference blev der talt meget om Gemini på nye platforme. En af dem er bilen – her vil Android Auto vil få AI-stemmeassistenten. Blandt de første til at implementere dette er Volvo, hvor virksomhederne bekendtgjorde et udvidet partnerskab.

I årevis har Google og Volvo Cars haft et tæt samarbejde om at overføre den nyeste teknologi til opkoblede biler. Vi er glade for at uddybe dette partnerskab og øge innovationstakten, som ikke kun vil komme til at forbedre køreoplevelsen for Volvos kunder, men også sætte nye standarder for bilindustrien”, siger Patrick Brady, Vice President for Android for Cars hos Google.

349473 Volvo Cars and Google expand partnership with Gemini integration and
Gemini integration. (Foto: Volvo)

Volvo bliver nu en referenceplatform for hardware i Googles udviklingsarbejde med Android til biler. Det indebærer, at Google vil gøre nye funktioner tilgængelige i Volvos biler først, inden de efterhånden frigives bredt til Android. Dermed kan virksomhederne samarbejde om at udvikle nye opkoblede oplevelser, og Volvo-ejere vil få adgang til det nyeste og bedste.

Gennem dette partnerskab med Google kan vi være først med de allernyeste funktioner og muligheder fra det førende forbrugerøkosystem i vores produkter. Med vores voksende partnerskab arbejder vi sammen om at finde banebrydende løsninger, der former fremtiden for opkoblede biler,” siger Alwin Bakkenes, Head of Global Software Development hos Volvo Cars.

ex30 electric media highlights with carousel 4 item1 1x1 1
EX30 (Foto: Volvo)

Ved at introducere stemmeassistenten i bilen slipper man for at skulle huske nøjagtige kommandoer til systemet, men kan føre mere naturlige samtaler. Man kan skrive beskeder, lære mere om sin destination eller endda stille spørgsmål til bilens instruktionsbog, når man ikke kan huske, hvad en af knapperne gør. Det reducerer den kognitive belastning, så man kan fokusere mere på kørslen.

Annonce

 

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Video-apps på vej til Android Auto

Hyundai: Studentens elektriske drømmebil

Sådan undgår du, at en selvkørende elbil smadrer dit mobilkamera

Genesis tager kampen op med Tesla

Volvo først med Android Auto-funktioner

Så nemt er det at hacke din bil

Peugeot: Populær elbil får kraftig opdatering

Elektrisk terrængående køretøj til nordiske forhold

Hjernen elsker bilkørsel højere end musik

Fords elbil-succes bliver endnu bedre

SUV med 1.000 km rækkevidde og ekstrem ladehastighed

Pump cyklen uden sved på panden