Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Volkswagen ID.3 og ID.7 Tourer får flere kræfter

Mere power i begge modeller - og endelig firehjulstræk til ID.7.

Skrevet af / 14/03/2024 - 12:00
Volkswagen ID.3 og ID.7 Tourer får flere kræfter

Med endnu mere power og firehjulstræk kan ID.7 GTX Tourer blive en ny familiefavorit. Stationcar-udgaven af Volkswagens store ID.7 får nemlig 340 hk fordelt på to elmotorer. Med et drejningsmoment på 545 Nm kan den rummelige familiecontainer gå fra 0 til 100 km/t på 5,5 sekunder.

Volkswagens firehjulstræk – 4Motion – kan kobles permanent ind i køreprogrammet Traction, så det er tilkoblet fra start. For eksempel hvis man skal op ad en stejl, snedækket bakke. Ellers kobles den forreste motor til, når det er nødvendigt.

Foto: Volkswagen

Indvendigt er bilen udstyret med flere sportslige detaljer, og bagagerummet er det samme som i en normal ID.7 Tourer. Det vil sige 545 liter med bagsæderyglænet oppe, 605 liter, hvis bagsæderyglænet vippes frem, og hele 1.714 liter, når ryglænet er lagt helt ned.

Læs også Her er VW's stationcar ID.7 Tourer bliver Volkswagens første helelektriske stationcar. Med masser af plads og en påstået rækkevidde på over 600 kilometer.

Volkswagen oplyser, at rækkevidden skulle være op til 600 kilometer for ID.7 GTX Tourer.

Prisen er ikke kendt, men den kommer til salg i løbet af sommeren 2024, så forvent, at priserne bliver afsløret, før du rent faktisk kan bestille bilen.

DB2024AU00307 DB2024AU00304
<
>
Foto: Volkswagen

Den elektriske GTI?

Volkswagen har tydeligvis ikke tænkt sig at lade Cupra være alene på markedet for ‘lommeraketter’, så de har peppet ID.3 op i en hottere GTX-version med op til 326 hk, og både ID.3 GTX og ID.7 GTX Tourer har adaptiv sportsundervogn med ekstra kraftige stabilisatorer og progressiv styring.

Foto: Volkswagen

GTX-versionen kommer i to udgaver, GTX og GTX Performance. Med henholdsvis 286 og 326 hk. 6 og 5,6 sekunder fra 0 til 100 er de begge langt hurtigere end en standard iD.3.

ID.3 GTX fås kun med baghjulstræk, i hvert fald indtil videre, og ikke med firehjulstræk. Som man kunne forvente, når der står GTX bagpå.

Foto: Volkswagen

Sportssæder og skarpere designdetaljer adskiller GTX fra standardversionen, og LED matrix-forlygter og 20-tommer dæk er standard. Den får også Volkswagens nye og meget bedre infotainmentsystem, som vi kender fra ID.7. Her er der faktisk også understøttelse af ChatGPT, som fungerer som en assistent, man kan spørge om alt muligt.

Prisen er endnu ikke fastlagt, men bilen kan bestilles til sommeren 2024, og levering starter i anden halvdel af 2024.

Foto: Volkswagen
Læs også God bil, dårlig lyd Volkswagens elektriske fanebærer efter e-Golf har meget at bevise. ID.3 tilbyder meget godt, men er ikke fri for børnesygdomme.
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billigere Tesla kan komme allerede i år

Nyeste version med facelift: Tesla Model 3 Performance

Toyota Mirai: Et sandt mareridt

Ny Mini-model på vej

Topløs og toplækker fra Maserati

Snart kører Mercedes EQS endnu længere

Alfa Romeos første elbil

Tesla Model Y med 600 km rækkevidde

Fuldstændigt vanvid

Xpeng afslører el-SUV for folket

Her er der plads nok

Snart kan du lynlade hos Ford

0
Lyd & Billede
Scroll to Top