Nyhed

Tesla Model Y kommer i september

Tesla er kommet med en opdatering og siger, at Model Y leveres i Danmark fra september.

“Teslas Design Studio er blevet opdateret med en ny tidshorisont for levering af Model Y i Europa. Det anslås, at bilen vil rulle ud allerede i september i år.”

Lanceringsmodellen bliver Model Y Long Range AWD, og kunder med en ordre med forventet levering i 2021 inviteres nu til at fuldføre deres bestilling.

Den mellemstore elektriske SUV har en forventet rækkevidde på 505 kilometer (WLTP). Teslas Design Studio er også blevet opdateret til at inkludere Enhanced Autopilot-pakken, som nu også er tilgængelig for andre Tesla-modeller.

Den europaproducerede Tesla Model Y vil få de nye 4680 battericeller med øget indhold af silicium i anoden for bedre kapacitet. Men de første biler, som nu kommer fra Shanghai, vil få Teslas eksisterende batteriteknologi. Illustration: Tesla

Om Model Y

Model Y er en helelektrisk mellemstor SUV, som er udformet til maksimal alsidighed og sikkerhed. Bilen har markedets bedste rækkevidde, overlegen ydelse og den mest avancerede teknologi.

Bilen har panoramisk glastag og høj siddehøjde, og vi får lovning på en følelse af rumlighed og et “fantastisk udsyn fra alle sæder i bilen”.

Det forreste bagagerum og den anden sæderække, som kan lægges ned, giver tilsammen 1,9 kubikmeter bagageplads. I lighed med Model 3 bruges der ikke nøgler. I stedet kobles bilen til din smartphone “for gnidningsløs ind- og udstigning”. Bilen har en 15 tommers berøringsskærm, som giver adgang til alle bilens funktioner. Med Tesla-appen kan du fjernåbne bilen, Summon-funktionen gør, at bilen kan køre sig selv ud af en trang parkering, og du har også mulighed for fjernopvarmning og -køling, GPS-sporing af bilen og hastighedskontrol (Speed Limit Mode). Blandt andet.

Tesla Model Y. Foto: Tesla

Tesla lover, at Model Y har maksimal sikkerhed ved kollision. Takket være et lavt tyngdepunkt, en stiv struktur og “store kollisionsdæmpende zoner”. Den har også god aerodynamik med en koefficient på bare 0,23. Til sammenligning har verdens mest aerodynamiske bil (Mercedes EQS) en værdi på 0,20, så dette er alt andet end en mursten på hjul!

Pris og tilgængelighed

Udrulningen af Tesla Model Y starter efter planen som nævnt i september for Long Range AWD, og prisen på denne starter ved 499.412 kroner.

Tesla Model Y kan bestilles her.

Les videre
Exit mobile version