Nyhed

Tesla har lanceret Cyberquad til børn

ATV'en koster 1.900 dollar og kan i første omgang kun købes i USA.

Vil du forkæle dine små poder mere end godt er, så har Tesla et godt tilbud til dig.

Elbilproducenten har nemlig just lanceret en quad – eller ATV (All Terrain Vehicle) som det også hedder – til børn.

Den elektriske firhjulede motorcykel er egnet til børn fra 8 år og opefter, og koster 1.900 dollar, hvilket svarer til knap 12.500 danske kroner. Den har en ramme af stål, polstret sæde samt justerbar affjedring med skivebremser på baghjulene.

ATV’en har en tophastighed på godt 16 km/t, og batteriet holder strøm til en rækkevidde på 24 km.

Teslas Cyberquad for Kids kan kun købes i USA, hvor den i øvrigt allerede er udsolgt. Men måske den kan komme på juniors ønskeseddel til næste år? (Foto: Tesla)

Cyberquad for Kids kan lades på fem timer og kan køre med tre forskellige forudindstillede hastigheder: 8 km/t, 16 km/t samt 8 km/t i bakgear.

Den elektriske quad kan i første omgang desværre kun købes i USA, hvor den i øvrigt allerede er udsolgt.

Les videre
Exit mobile version