TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Skoda lancerer ny kompakt el-SUV: Elroq

Kompakt SUV bygget på MEB-platformen lanceres i Danmark med priser fra 249.995 kroner.

Af / 02/10/2024 - 11:49
Skoda lancerer ny kompakt el-SUV: Elroq

Skoda har præsenteret sin nyeste elbil, Elroq, ved en verdenspremiere i Prag. Elroq bygger på Volkswagen-koncernens MEB-elbilplatform, og den kompakte SUV er nu tilgængelig for bestilling i Danmark med en startpris på 249.995 kroner for basismodellen Elroq 50.

Elroq måler 4,49 meter i længden, 1,88 meter i bredden og 1,63 meter i højden.

Læs også TEST: Skoda Enyaq iV 80X Sportline Efter at glædesrusen fra det første møde har lagt sig, er konklusionen stadig, at Skoda Enyaq er en rigtig god bil. Selv om der er et par ting, der er begyndt at irritere os.

Sammenlignet med den større Enyaq-model er Elroq 161 mm kortere, men deler samme akselafstand på 2.765 mm, hvilket giver en næsten lige så rummelig kabine.

Bagagerummet har en kapacitet på 470 liter, som kan udvides til 1.580 liter med nedfældede bagsæder.

3 skoda elroq 4a3988a5
(Foto: Skoda)

Skoda tilbyder to hovedvarianter ved lancering:

Annonce

Elroq 50:

  • 55 kWh batteri (52 kWh netto)
  • Rækkevidde: Over 370 km (WLTP)
  • Motor: 170 hk (125 kW) / 310 Nm
  • Lynopladning: 25 minutter (10-80%) med op til 145 kW DC
  • Pris fra 249.995 kroner.

Elroq 85:

  • 82 kWh batteri (77 kWh netto)
  • Rækkevidde: Over 560 km (WLTP)
  • Motor: 286 hk (210 kW) / 545 Nm
  • Lynopladning: 28 minutter (10-80%) med op til 175 kW DC
  • Pris fra 314.995 kroner.

Begge modeller kan trække en anhænger på op til 1.000 kg og har en topfart på henholdsvis 160 km/t og 180 km/t.

Skoda planlægger at introducere flere varianter i de kommende måneder, herunder Elroq 60, 60 Sportline, 85 Sportline og til næste sommer Elroq 85x.

Standardudstyret omfatter blandt andet 19″ alufælge, 13″ infotainmentskærm, Travel Assist med adaptiv fartpilot, navigation og trådløs Apple CarPlay. Elroq er også udstyret med en række sikkerhedssystemer, herunder Front Assist med fodgænger- og cyklistbeskyttelse samt Crew Protect Assist.

elq 031 low c98fc6bf
(Foto: Skoda)

Som ekstraudstyr tilbydes Park Assist med nye funktioner som Trained Parking og Remote Park Assist, der giver mulighed for at kontrollere parkeringsmanøvrer via en smartphone-app.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

YouTube er nu tilgængeligt i Android Auto, men kun for betalende brugere

600 km, 7 sæder og en wellness-app: Škoda Peaq vil være en lounge

Der kommer ingen PlayStation-bil

Škoda Elroq og Enyaq kan snart trække campingvognen og lade elcyklen

Tesla FSD udsat igen – men nærmer sig

BMW i3: 900 km og 10 minutters opladning

VW's nye mini-SUV kan oplade dine elcykler og stopper automatisk for rødt lys

Nu kommer elbilen til den store familie

Efter katastroferegnskab: VW's elbiler får en tiltrængt overhaling

Tesla Model Y: Syv sæder, men ikke til voksne

Tesla og Apple har løst CarPlay-problemet – nu venter de på, at du opdaterer din iPhone

Škodas elbiler får spil og videotjenester