Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Nu kommer Ford Mustang Mach-E til Europa

Fords første elbil er en Mustang. Alle tiders fedeste muskelbil kan nu også snart spille med strømmusklerne på de danske landeveje.

Skrevet af / 14/02/2020 - 17:16
Nu kommer Ford Mustang Mach-E til Europa

Snart kan du bestille en fed amerikansk muskelbil og stadig have god klima-samvittighed! Ford lancerede nemlig før jul sin første elbil, Ford Mustang Mach-E, og nu er den elektriske muskelbil også klar til Europa, herunder Danmark.

Prisen for Ford Mustang Mach-E begynder ved 451.897 kroner med 75 kWh og baghjulstræk, og bilen forventes lanceret i Danmark i december 2020. Men man vil allerede kunne forudbestille elbilen fra sommeren 2020 med forventet levering i begyndelsen af 2021.

“Ford Motor Company er stolt over at kunne præsentere Ford Mustang Mach-E, der slår ned i markedet som et lyn fra en klar himmel, ligesom Ford T gjorde det i sin tid,” udtalte virksomhedens bestyrelsesformand, Bill Ford, i forbindelse med lanceringen i november måned.

I går blev den europæiske version af Ford Mustang Mach-E så vist frem i London. Bilen er blevet tilpasset europæiske standarder og normer, mens opladningen på de danske landeveje foregår via Ionity-netværket, som har ladestationer i hele Danmark.

Ifølge Ford skal man kunne få over 90 kilometers kørsel ud af en opladning på kun ti minutter ved 150 kW.

Læs også Denne pickup har en rækkevidde på 1.000 km Nikola Badger bruger både brint og batteri. Batteriet alene skulle give 500 km.

Rækkevidde og specifikationer

Ford Mustang Mach-E er baseret på en permanent magnetmotor og fås i både baghjuls- og firehjulstrukne udgaver med enten standard (75,7 kWh) eller udvidet (98,8 kWh) batterirækkevidde. Den baghjulstrukne model med udvidet batteri har en rækkevidde på op til 600 km målt efter WLTP-normen (World Harmonised Light Vehicle Test Procedure).

Den absolutte topmodel har fået navnet Mach-E GT. Med den får man 465 hestekræfter og et moment på 830 Nm, der accelererer fra 0-100 km/t på 3,5 sekunder.

Et B&O-lydsystem fås som ekstraudstyr med højttalere, der er indbygget i frontpanelet som en flydende lydbjælke lige over luftdyserne.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tesla Cybertruck på vej til Danmark

Beijing Auto Show 2024: Nye elbiler på samlebånd

Billigere Tesla kan komme allerede i år

Nyeste version med facelift: Tesla Model 3 Performance

Toyota Mirai: Et sandt mareridt

Ny Mini-model på vej

Topløs og toplækker fra Maserati

Snart kører Mercedes EQS endnu længere

Alfa Romeos første elbil

Tesla Model Y med 600 km rækkevidde

Fuldstændigt vanvid

Xpeng afslører el-SUV for folket

0
Lyd & Billede
Scroll to Top