Nyhed

Forsmag på fuldelektrisk crossover fra Mini

Konceptbilen Mini Concept Aceman skal give et førstehåndsindtryk af fremtidens designsprog hos Mini.

Mini Concept Aceman

MiniConceptAceman TOP

Mini vil bygge bro mellem Mini 3-dørs og Mini Countryman og løftede i dag for første gang sløret for Mini Concept Aceman, der vil blive lanceret i 2024.

Mini Concept Aceman har fire døre, indvendig plads til fem personer og et stort bagagerum. Konceptbilen måler 4,05 meter i længden, 1,99 meter i bredden og 1,59 meter i højden.

Mini har reduceret interiøret til det absolut essentielle, præcis som designeren af den klassiske Mini havde i tankerne tilbage i 1959, Alec Issigonis designede på det tidspunkt et interiør, der udover sæderne, rattet og gearstangen ikke havde brug for andet end et centralt og cirkulært instrument-display samt et par vippekontakter for at skabe en enestående køreoplevelse, forklarer producenten i en pressemeddelelse.

Traditionen tro er kabinen på konceptbilen designet på samme måde med et ret specielt farve- og materialevalg. Der er ingen detaljer i hverken krom eller læder. Som man kan se på billederne i galleriet herunder.

<
>
(Foto: Mini)

Verdenspremiere på spilmesse

Mini Concept Aceman vil blive vist for første gang for offentligheden på verdens største gaming-event ”gamescon 2022” i Köln i Tyskland den 24.-28. august.

Les videre
Exit mobile version