Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Apple introducerer Self Service Repair i 2022

Fra næste år vil Apple sælge originale reservedele til private brugere samt tilbyde værktøjer og brugervejledninger, så man selv kan reparere sin iPhone.

Skrevet af / 28/11/2021 - 11:56
Apple introducerer Self Service Repair i 2022

Indtil nu har almindelige forbrugere været nødt til at slå et smut forbi et autoriseret Apple-værksted, hvis f.eks. kameraet eller skærmen på den dyrt indkøbte iPhone skulle gå i stykker.

Men for nylig meddelte Apple meget overraskende, at firmaet fra begyndelsen af det nye år vil lade alle kunder, der føler sig i stand til det, selv kaste sig over at reparere deres iPhone 12 eller iPhone 13, og det indbefatter muligheden for at købe originale reservedele direkte fra Apple samt adgang til originalt værktøj og brugervejledninger.

Apples kommende “selvhjælpsbutik” vil tilbyde mere end 200 individuelle reservedele og værktøjer. (Foto: Apple)

I første omgang åbner det nye såkaldte Self Service Repair-program kun op for amerikanske brugere, men i løbet af 2022 vil brugere i flere lande få adgang til muligheden, ligesom man også vil kunne købe reservedele til selv at reparere sin Mac-computer, såfremt den er udstyret med Apples egen M1-processor.

Apple lægger stille og roligt ud med at give kunderne muligheden for selv at skifte skærmen, batteriet og kameraet på deres iPhone, og kunder som returnerer brugte dele til genbrug, får tilskud til deres køb.

Det fremgår dog endnu ikke, hvad priserne på vejledningerne og reservedelene bliver. Derfor vides det heller ikke, om det kan betale sig for kunderne at forsøge at udføre servicen selv.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

0
Lyd & Billede
Scroll to Top