I år er det 90 år siden, at kongen af rock’n’roll blev født i et fattigt lille hus i den usandsynlige lille by Tupelo i Mississippi.
Vi har alle hørt om den legendariske Elvis Presley, set brudstykker af hans fængslende liveoptrædener, nynnet med på Jailhouse Rock, King Creole og Suspicious Minds, været fascineret af hans prangende kostumer, lyttet melankolsk til In the Ghetto og Can’t Help Falling in Love, og været vidne til hans tragiske endeligt.
Men kun få af os har bidt mærke i, hvor dette musikalske mirakel opstod, dets ”fødested” om man vil.
For at forstå det musikalske mirakel, der fandt sted i begyndelsen af 1950’erne, måtte vi bestille flybilletter til sydstaterne i USA, nærmere bestemt musikbyen Memphis, Tennessee.
Goin’ to Memphis
Det var den 6. november 1948, at Vernon og Gladys Presley pakkede deres jordiske gods, proppede det ind i bagagerummet på deres ni år gamle Plymouth og kørte de 19 kilometer nordpå til Memphis.
Presley-familien søgte et bedre liv i den nye by langs Mississippis bredder, og den unge Elvis fik til sidst et job som lastbilchauffør for ”Crown Electric”.
Fra DJ til lydmand og producer
Sam Phillips der kom fra Alabama fik sin professionelle debut som discjockey på radiostationen WLAY i Sheffield, Alabama. I 1945 flyttede han og hans kone til Memphis, hvor han arbejdede som lydmand for radiostationen WREC – inden han åbnede sit eget studie, Memphis Recording Service, i det Herrens år 1950.
Studiets slogan var:
We record anything, anywhere, anytime!
Her indspillede en salig blanding af amatører og sorte musikere som B. B. King, Junior Parker og Howlin’ Wolf deres første sange, hvorefter Philips solgte rettighederne til større studier.
Det var her, Ike Turner (Jackie Brenston and His Delta Cats) i 1951 indspillede sangen Rocket 88, som på det tidspunkt blev klassificeret i den noget diffuse genre R&B jump blues. I dag er indspilningen bredt anerkendt som den allerførste rock’n’roll-single.
En ny form for musik, rock and roll, var født! Rock’n’roll var en eklektisk fusion af rhythm and blues, boogie-woogie, gospel, country og folkesange og var kendetegnet ved en drivende rytme, tunge beats og enkle melodier, baseret på en tolvtakters struktur med guitar, kontrabas og trommer.
Indspilningen af rocksange var ofte præget af forvrængning, en bevidst, næsten aggressiv lydeffekt, der ændrede lyden af et forstærket instrument, som regel den elektriske guitar, for at skabe en grovkornet lyd. Phillips indspillede pladerne i Sun Studio i mono under pladeselskabet Sun Records (som han lancerede i 1952).
I midten af 1954 var Sam Phillips endelig blevet overtalt til at give den unge Presley en chance, og da han var blevet træt af traditionelle blues- og folkesange, bad han Elvis om at ”slå sig løs” – resultatet var indspilningen af That’s All Right. En stjerne skød op på den musikalske himmel, og Elvis fik sit første nummer et-hit!
Pladeproduceren Samuel Cornelius Phillips døde i 2003. I løbet af sit begivenhedsrige liv hverken sang eller spillede han en eneste tone, men alligevel blev legenden (som den første ikke-musiker) optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 1986. Det siger noget om hans unikke position i branchen.
DJ Dewey som fødselshjælper
Elvis’ version af That’s All Right tog for alvor fart, da DJ’en for den lokale radiostation WHBQ i Memphis, Dewey Phillips, spillede singlen – og valgte ikke at smadre skiven.
Telefonen holdt ikke op med at ringe på denne varme og fugtige sommeraften i 1954, og den legendariske Dewey endte med at spille That’s All Right hele 14 gange i løbet af aftenen.
En rockstjerne var umiskendeligt født.
Phillips skrev straks kontrakt med Elvis på Sun Records, og That’s All Right blev begyndelsen på en række hits fra den unge Presley. Blue Moon of Kentucky, Blue Moon, Good Rockin’ Tonight, I Got a Woman, I Forgot to Remember to Forget og Mystery Train fulgte som perler på en snor.
Men som vi alle ved, gør en svale ikke en sommer, og Sun Records havde konstant økonomiske udfordringer. Så på trods af (eller på grund af) Elvis’ succes solgte Phillips Elvis til RCA Victor i slutningen af 1955. For den (på det tidspunkt) rekordstore sum af 40.000 dollars gik han (januar ’56) med sin første single, Heartbreak Hotel, direkte til tops på Billboard Top 100.
Salget til RCA gav Sun Records en stærk økonomisk rygrad og gjorde det muligt for Phillips at opsøge nye musikalske talenter.
I dag kan man dagligt besøge Sun Studio i Memphis, og på trods af at det var lukket i næsten 16 år (og fungerede som både frisørsalon og surfshop!), er selve indspilningslokalet intakt og uberørt den dag i dag.
Det er som at træde ind i en (levende) tidsmaskine, tilbage til USA i begyndelsen af 1950’erne.
Om aftenen, når turisterne er gået, er der stadig optagelser i det mytiske lokale.
Et meget fascinerende besøg, som alene er turen over Atlanten værd. Her er musikhistorien indlejret i vægge, loft og gulv – og i klaverets tangenter.
Du kan selv se hullet i den hvide klavertangent, hvor rebellen Jerry Lee Lewis slukkede sin smøg en dag i 1954, stikke fingeren ned i betongulvet, hvor kontrabassen har sat sine varige spor, se det trommesæt, som U2 brugte under indspilningen af Rattle and Hum, og synge i præcis den samme mikrofon, som ikoner som Johnny Cash, Carl Perkins og Kongen brugte for 70 år siden.
Ovenpå kan du se WHBQ’s radiostudie genskabt ned til mindste detalje, selv de plader, som Dewey jævnligt smadrede på gulvet, er på plads. Det samme er mange af de originale albums og den mikserpult, som Phillips brugte under optagelserne af Elvis og andre.
En dag, da teenageren slentrede ned ad Union Avenue, så han et skilt i vinduet hos Memphis Recording Service (det senere Sun Studio), der proklamerede, at man kunne indspille sin egen single for kun 4 dollars.
Elvis var kun 18 år gammel, da han den 18. juli 1953 indspillede My Happiness som en fødselsdagsgave til sin mor. Marion Keisker, som arbejdede i forrummet i Sun Studio, lyttede begejstret til indspilningen og gav den til studiets ejer og producer, Sam Phillips – som hadede den!
“Before Elvis, there was nothing”
Beatles-legenden John Lennon er berømt for det bevingede citat: “Before Elvis, there was nothing”. Noget, der kan virke provokerende på musikhistorikere, men som bestemt indeholder en kerne af sandhed.
Med Elvis (og hans jævnaldrende) trådte en helt ny æra og kultur ind i musikhistorien. Teenagere fik pludselig mulighed for at høre deres jævnaldrende synge rocksange om deres hverdag, problemer, udfordringer – og seksuelle begær. Mange af deres forældre kaldte musikken for ”djævlens musik” og mente, at den var degenererende.
Den 4. december 1956 mødtes Phillips til alle tiders rock’n’roll-jamsession i det legendariske Sun Records-studie: Carl ”King of Rockabilly” Perkins, Johnny ”The Man in Black” Cash, Jerry Lee ”The Killer” Lewis og musikidolet Elvis Aaron ”The King” Presley.
Pressen døbte dem straks ”The Million Dollar Quartet” – og det var ikke uden grund. Sessionen blev optaget i al hemmelighed af Phillips, men på grund af rettighedsproblemer blev den først udgivet i 1986.
Kongen var tydeligvis inspireret af sorte musikere, sin opvækst omkring gospelscenen i Mississippi og datidens bluesmusik i og omkring Memphis – men Elvis gjorde det til noget særpræget, nyt og friskt. Presley på guitar, ledsaget af guitaristen Scotty Moore og bassisten Bill Black, var pioner inden for rockabilly, en uptempo, backbeat-drevet fusion af countrymusik og rhythm and blues. I 1955 kom trommeslageren D.J. Fontana til og fuldendte Presleys legendariske kvartet.
Grænser blev brudt, og selve populærmusikken blev født.
Elvis banede vejen for en hel generation af unge musikere, ikke mindst med sine skandaløse liveoptrædener, der skabte massehysteri og heltedyrkelse. En ung mand, som i stuen i sit barndomshjem i New Jersey blev betaget og inspireret af Elvis, var ingen ringere end Bruce Springsteen – som efter at have set Elvis i The Ed Sullivan Show besluttede sig for at gribe guitaren; resten er historie…
Efter Sun Studio kan det anbefales at besøge Memphis’ ikoniske Beale Street, hvor blues- og rockmusik siver ud af hver eneste lille pub, krybekælder eller restaurant.
Hvis du vil have ægte (fried!) sydstatsmad ledsaget af livsbekræftende livemusik, skal du tage til B.B. King’s Blues Club for en aften i byen. Det er en oplevelse for livet. Men hold dig for guds skyld væk fra Bud Light – her serverer de amerikanske kvalitetsøl som Yuengling.
Rockkongens “mekka”
”Ingen” seriøst musikinteresserede besøger Memphis uden at lægge vejen forbi Elvis’ palæ: Graceland.
Kun 15 minutters kørsel fra byens centrum ligger Elvis’ private bolig, som han købte tilbage i 1957 (bygningen, som er en kvægfarm, stammer oprindeligt fra 1399). Et stort palæ for en 22-årig fra Tupelo.
Der gik fem år efter kongens chokerende død, før Priscilla Presley åbnede dørene til Graceland som museum i 1982. I dag besøger mere end 600.000 ”pilgrimsrejsende” fra ind- og udland kongens residens hvert år!
Men hvis du besøgte palæet for mange år siden, ville du nok ikke kunne genkende det i dag. I 2017 brugte Elvis Presley Enterprises næsten en halv milliard kroner på en gigantisk tilbygning.
Huset er stort set det samme, men på den anden side af gaden ligger nu museums-, show- og underholdningsparken ”Elvis Presley’s Memphis”. På et enormt område på næsten 20 hektar finder man nu ”alt”, hvad man kan tænke sig af relikvier og ejendele fra Elvis’ 42-årige liv.
Museet hævder at være i besiddelse af mere end 1,5 millioner artefakter fra kongen.
Alt fra guitarer, ure, briller, kørekort, pistoler, biler, knapper, kontrakter, de spektakulære scenekostumer og privatfly.
Hvis du har mod på det, kan du sikkert afsætte tre hele dage her – og alle dagens måltider kan indtages på Vernon’s Smokehouse eller Glady’s Diner, mens du på vejen ud kan købe Elvis Hot Sauce eller kasketter i en af de syv souvenirbutikker. Halleluja!
På trods af den amerikaniserede underholdningspark kan et besøg på Graceland varmt anbefales. Dygtige guider fører dig gennem husets unikke historie og rocklegendens liv. Selve huset fremstår uberørt i 1980, og man får både set den skandaløse tv-stue i kælderen og det sagnomspundne ”Jungle Room” på første sal. Det eneste, der stadig er afspærret, er soveværelsesfløjen på anden sal.
På den anden side af gaden er snesevis af Elvis’ overdådige biler udstillet – restaureret ned til mindste detalje. Og gå ikke glip af alle guldpladerne, filmhistorien eller de overdådige jumpsuits, som var hans varemærke under hans livekoncerter i Las Vegas.
Du bør afsætte en hel dag til et besøg på Graceland.
Countrymusikkens festuge!
Hvert år siden 1972 har Nashville, Tennessee, ”countrymusikbyen”, arrangeret Country Music Association Fest – bedre kendt som CMA Fest. I år var ingen undtagelse.
Så efter et par begivenhedsrige og musikhistoriske dage i Memphis stoppede vi ved en træt biludlejningsbutik på Madison Avenue og kørte de næsten tre timer til delstatshovedstaden.
Med Elvis, Cash og The Boss i radioen gik timerne langs den snoede amerikanske motorvej som en leg.
Nashville ligger i midten af staten og har oplevet en enorm befolkningstilvækst i de seneste årtier. Indbyggertallet er fordoblet siden 1996 og har nu passeret 1,35 millioner. Og den landlige by har en skyline af skyskrabere i glas og stål, der minder om en gennemsnitlig amerikansk storby.
Men hvis man går ned til Broadway, som snor sig gennem byen ned til Cumberland River, møder man det gamle Nashville med lave murstensbygninger med flade tage på rad og række.
Omgivet af skyskrabere på alle sider får man en fornemmelse af Nashville i 1950’erne/60’erne, da Johnny Cash besøgte byen. I 35 år boede Cash i forstaden Hendersonville sammen med sin musikerhustru June Carter Cash. Det er midt i den gamle bydel, at man finder det fascinerende Johnny Cash Museum. Et meget rigt, fascinerende og stærkt anbefalelsesværdigt museum.
Under CMA Fest er Nashville en kontinuerlig 4-dages musikfestival. Den enorme begivenhed tiltrækker tæt på 100.000 koncertgængere – om dagen!
Og der er ikke en lille pub, restaurant, tagterrasse eller baggård i Nashville, som ikke har hyret livemusik i løbet af disse fire dage. Byen summer af liv og iørefaldende countrymusik, og mange mennesker er iført moderigtige cowboystøvler og hatte. Yeehaaw!
Countrymusikkens hovedstad
På den anden side af Cumberland River finder du byens største spillested, Nissan Stadium. Med en koncertkapacitet på omkring 72.000 tilskuere er det hvert år vært for de største kunstnere under CMA Fest.
L&B havde sikret sig billetter til den sidste aften, den 8. juni, hvor følgende kunstnere var på plakaten: Rodney Atkins, Zach Top, Avery Anna, Ashely McBryde, Kashus Culpepper, Bailey Zimmerman, Tucker Wetmore, Dylan Scott, Dierks Bentley, Luke Bryan.
Det må siges, at nutidens countrymusik, som topper hitlisterne, er langt fra Hank Williams, Merle Haggard og Johnny Cash. I de seneste årtier er der sket en større sammensmeltning mellem klassisk country og popmusik. Temaerne i sangene er stadig genkendelige, men udførelsen er betydeligt mere up-tempo. Selv Taylor Swift begyndte sin karriere som country-pop-artist.
Når det er sagt, så ved amerikanerne, hvordan man holder en musikfest, og Nissan Stadium summede af liv og et entusiastisk, engageret publikum på denne varme juniaften.
Hvis du først rejser til Tennessee, så prøv at lægge vejen forbi CMA Fest – vi lover en uforglemmelig oplevelse af folkeliv, cowboystøvler, (dårlig) amerikansk øl, spareribs og iørefaldende countrymusik.
Husk, at selv om det utvivlsomt er en inkompetent og gennemkorrupt narcissist, der styrer Det Hvide Hus i dag, så er de fleste amerikanere lige så åbne, varme og imødekommende over for os europæere som altid.
Memphis’ slogan er ”Home of Blues, Soul & Rock’n’roll”, mens Nashville kalder sig ”Music City” – læg mærke til begge, for på trods af forskellen bærer de begge på en helt enestående musikalsk historie.
Læs videre med LB+
Nyhed! LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
TILBUD - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!
