TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Klassikere

Sony CDP-101 CD-afspiller

De første CD'er så dagens lys i 1982. De fleste kender historien, men den første afspiller har mange glemt.

Af / 10/09/2022 - 11:01
Sony CDP-101 CD-afspiller

Sony CDP-101 lignede til forveksling en af datidens kassettebånds-afspillere fra Sony, i et kompakt kabinet, som bare var 35,5 cm bredt. Men i stedet for en kassetteluge som vippede ud af kabinettet, kom der en skuffe ud, med plads til de nye 12 cm compact discs.

Det var 100% digitalt. Selv om meget af musikken ikke var indspillet digitalt, var det hele lagret på disc’en digitalt, med små lydspor som afspillerens laser-pickup aflæste.

Datastrømmen, som bestod af et-taller og nuller, genererede et musiksignal i en 16-bits konverteringskreds (Philips CD100, som blev lanceret måneden efter, havde 14-bit).

Samtidig med lanceringen af afspilleren udgav Sony og CBS desuden halvtreds musik-album på CD, heriblandt Billy Joels 52nd Street.

Afspilleren adskilte sig fra prototypen Goronta, som Sony fremviste i 1981, ved at være tilstrækkelig bekvem i størrelsen til at kunne passe til de fleste anlæg, og i modsætning til grammofonpladespillere var musikken blottet for knitrelyde og hakken. Sony lavede et trækabinet til afspilleren, som forøgede bredden til 43 cm, så afspilleren passede godt sammen med andre komponenter.

Den digitale tidsalder fik sin fødsel med CDP-101, som undertegnede husker som en krystalklar musikformidler, dog med en meget unaturlig og skarp diskantgengivelse. Basresponsen var langt hurtigere og meget mere dynamisk end nogen pladespillers, men så havde CDP-101 et dynamikområde på 96 dB – mens en god pladespiller dengang kun lige knap tangerede de 60 dB.

Frekvensområdet blev angivet til 5 Hz-20 kHz, og harmonisk forvrængning ved 1 kHz til 0,004%. Også et tal som hverken pladespillere eller kassetteafspillere kom i nærheden af.

Senere kom der langt bedre afspillere fra Sony og andre producenter, men CDP-101, som var i produktion frem til 1985, var den allerførste.

SonyCDP101Catalogue
Sony CDP101 Catalogue
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

3 kommentarer til “Sony CDP-101 CD-afspiller”

  1. Carsten Møller

    Hej. Jeg har stadig min første og foreløbig eneste CD afspiller. Det er Philips CD 650. Jeg mener den er fra 1985. Hvad kan sammenlignes med i forhold til de andre var på markedet den gang! Den virker i øvrigt upåklageligt og bliver brugt ofte. Hilsen Carsten

  2. Poul Henningsen

    Du skriver: “Datastrømmen, som bestod af et-taller og nuller”.

    Det er nu ikke helt rigtigt. Datastrømmen består af gruber og landområder. Læs mere om det her https://gid.wiki/wiki/da/Compact_disc under afsnittet “Fysiske detaljer”: “Gruberne og landområderne repræsenterer ikke direkte 0’erne og 1’erne af binære data . I stedet bruges non-return-to-zero, inverteret kodning: en ændring fra enten pit til land eller land til pit angiver en 1, mens ingen ændring angiver en række 0’er.”

    Så det er først når konverteringen mellem land og pit er sket, at nuller og ettaller fremkommer.

  3. Leif Søborg

    Jeg har stadig min Sony CD- 101. Står dog på hylden, jeg nænner ikke at skille mig af med den. Har dog Sonys model XA3000ES som afspiller fantastisk.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Tag bedre feriebilleder

Sony CDP-101 - klassikeren vi ikke glemmer

24 elektriske julegavetips