GuideAnaloge kameraer

Sådan vælger du analogt kamera

At fotografere analogt er enormt populært. Her er de kameraer, vi anbefaler.
forfatter

De analoge kameraer har været med os meget længere end de digitale og er derfor lette at finde. Du kan finde dem på websites, der sælger brugt udstyr, i visse fotobutikker og måske på loftet eller gemt og glemt i en skuffe.

Mange af dem er det perfekte udgangspunkt for dem, der har lyst til at prøve analog fotografering med fysisk film, og de fleste af dem er heller ikke særlig dyre.

Det betyder dog ikke, at man bare kan købe det første det bedste kamera, man kan finde. Der er mange faldgruber ved gamle kameraer, og i værste fald opgiver man den nye hobby, før man er kommet i gang, hvis udstyret gør vrøvl.

Guide til analog fotografering Alt det grundlæggende enkelt forklaret.

At markedet er oversvømmet af brugte kameraer, er lidt en udfordring på flere måder. Den ene er, hvor man skal handle; den anden, hvilket kamera man skal vælge.

Her vil vi prøve at besvare begge spørgsmål.

Det allerbilligste er at købe et brugt kamera privat, men så skal man også have en form for bekræftelse på, at udstyret er i orden, og det allerbedste er selvfølgelig at prøve kameraet først.

Så er det dette, du skal kigge efter:

Selv om kameraet kan se slidt ud med falmet og afskrællet lak, kan det sagtens være velfungerende. Tjek om muligt kameraets servicehistorik. Hvis der findes en relativt ny kvittering for den seneste udførte service, kan du være tryg.

Inspicér alle funktioner; åbn bagklappen; tjek, at pakningerne er intakte; og kontrollér, at søgeren ikke er groet til. Tjek blændering og fokus. Du skal kunne se lysmåleren virke, når du drejer blænderingen og lukkertidshjulet.

Prøv fremtrækket, helst med film, hvis det er muligt, og tilbagespoling. Tjek, at tælleværket bevæger sig, når du trækker filmen frem. Åbn bagklappen (uden film), indstil kameraet til B, og kontrollér, at lukkeren (gardin eller lameller) forbliver helt åben, når udløseren er trykket ned.

Hvis kameraet har motorfremtræk, enten indbygget eller med en separat motor, skal du tjekke, at alt kører som smurt, når du holder udløseren nede og tager en billedserie.

Her er de kameraer vi anbefaler

Men før man kommer så langt, skal man finde et passende kamera. Her er vi bevidst sprunget over simple kompaktkameraer og har udelukkende koncentreret vores anbefalinger omkring systemkameraer såsom spejlreflekser med manuel fokus. Med et par undtagelser.

Der findes selvfølgelig kompaktkameraer med fastmonteret objektiv, der kan give lige så gode billeder som et spejlreflekskamera: Minoltas Hi-Matic-serie fra slutningen af 1970’erne og 80’erne, Olympus XA (svært at finde) og bestselleren Olympus Mju (og Mju-II), for bare at nævne nogle få, men for nemhedens skyld ser vi kun på systemkameraerne her.

Nikon EM er et simpelt, men godt og billigt kamera at starte med.

Budgetklassen

Hvis man har nogle hundrede kroner tilovers eller kan strække budgettet til lidt over fire cifre, er der mange kameraer at vælge imellem. Blandt dem, der både er lette at finde brugt og samtidig er rigtig gode kameraer, er Minolta XG-1, Canon AE-1, Pentax ME, Olympus OM-10 og Nikon EM (billedet herover).

Nikon-kameraet er ligesom de andre på listen superlet at bruge. Sigt, fokusér, indstil foretrukken blændeværdi og skyd! Perfekt til nybegyndere. Det gode ved Nikon EM er, at det kan tage det enorme udvalg af Nikon-objektiver med manuel fokus, ikke kun de serie E-objektiver, der blev lavet specielt til kameraet.

Fun fact:
Nikon EM er designet af Giorgetto Giugiaro i Italien, som også har designet en række sportsvogne.

Samme kamera i flere versioner:
Minolta XG-1 findes i flere versioner, men XG-1 er den europæiske og er lettest at finde. En senere udgave kaldet XG-M blev også solgt i en periode. Canon AE-1 blev senere introduceret som AE-1 Program, der introducerede fuldautomatik samt blændeautomatik. Pentax ME Super er en udgave med manuel eksponeringskontrol.

Minolta X700 blev årets kamera i 1981 og havde bl.a. MPS-programautomatik.

Premiumklassen

To ting kendetegner de lidt dyrere kameraer fra 1970’erne, 80’erne og 90’erne: Flere funktioner og udvidede muligheder. Bl.a. for tilbehør som f.eks. motorfremtræk. Det er de samme producenter, der går igen også i denne klasse. Her går priserne fra lave firecifrede tal til nogle tusind for et meget velholdt eksemplar.

For at tage det i samme rækkefølge som ovenfor, så blev Minolta X-700 med både fuldautomatik og manuel betjening årets kamera i 1981. Der findes tilbehør såsom motorfremtræk, blitz og bagstykker, som blev lavet specielt til X-700.

Canon AE-1 Program, som er nævnt ovenfor, er også et godt alternativ. Det samme gælder Pentax ME Super, Olympus OM-2 og Nikon FE og FM.

Sidstnævnte er et helt manuelt kamera med elektronisk lysmåling, bygget som en tank og med en mekanisk lukker, der fungerer, selv om batteriet er dødt.

Nikon FM, FM2 og FM3/T (på billedet) er blandt Nikons mest legendariske kameraer, helt mekaniske og bygget som en tank.

Fun fact:
Olympus’ første spejlreflekskamera hed M-1, men Leica – som producerede kameraer under M-navnet (M3, M4 osv.) – protesterede, og Olympus ændrede det til OM-1. OM-navnet bruges den dag i dag.

Samme kamera i flere versioner:
Minolta X-700 blev lanceret i en udgave uden programautomatik, kaldet X-500. Pentax ME F var en version med mulighed for autofokus med en særlig AF 35-70 mm f/2.8 zoom påmonteret. Olympus OM-2SP er et modificeret OM-2 (N) med punktmåling ved manuel eksponering samt programautomatik og lukkeren fra OM-4, med 1/2000 sekund som den korteste lukkertid.

 

Olympus OM-2 findes i sort eller sølv og i en version med programautomatik kaldet OM-2 Spot Program.

High-end-klassen

Bare så det er sagt: Det er ikke særlig sandsynligt, at du vil opleve, at billedkvalitet bliver meget bedre med et dyrere analogt kamera. Men de kan opleves som mere tilfredsstillende at fotografere med, og nogle af dem har lidt flere funktioner, som nogle vil sætte pris på, mens andre ikke har brug for dem.

I denne klasse må man regne, at de koster alt fra 1.500 til 10.000 kroner eller mere, afhængigt af mærke, model og tilstand. Nogle af de bedste kameraer i denne klasse er:

Canon A-1 og F-1n er to meget forskellige kameraer. Det første er et avanceret kamera med programautomatik og flere funktioner, mens sidstnævnte er Canons professionelle kamera, der er endnu mere robust bygget og har lukkerautomatik.

Canon F-1n, Canons svar på Nikon F2 og F3.Nikon FA og FA2 er Nikons nærmeste konkurrenter til Canons A-1, med programautomatik, og var Nikons klart mest avancerede kamera i midten af 80’erne. Nikon F3 og F3 hp var Nikons professionelle modeller i denne klasse, næsten uden automatisering ud over lukkerautomatik. Og som alle andre professionelle Nikon-modeller er det bygget til at holde.

Der er ikke mange alternativer fra andre producenter i denne klasse, men Leicas R-serie samt Contax RTS III, Contax S2 og Pentax LX er alle til at finde på brugtmarkedet. Især Leica har dog en tendens til at koste meget mere end et Nikon-kamera.

Fun fact:
Canon lavede F-1n High Speed til udvalgte sportsfotografer i forbindelse med De Olympiske Lege i Los Angeles i 1984. Dengang var det det hurtigste spejlreflekskamera med 14 fps som maksimal hastighed. Rimelig imponerende for et mekanisk, analogt kamera.

Samme kamera i flere versioner:
Nikons professionelle kameraer kom efterhånden i mange versioner. Bl.a. blev der bygget 19 kameraer til NASA med 250 billeders bagstykke, hvoraf nogle stadig svæver i kredsløb om Jorden.

Leica R5, R4 og R4s og R-E er lette at finde og ikke så dyre, men R-objektiverne kan være dyre.

De bedste objektiver at starte med

Siden vi taler om kameraer med 35 mm filmformat, er der ingen beskæring, når man sætter et objektiv på. En 50 mm er og bliver en 50 mm på et analogt spejlreflekskamera.

50 mm er også det letteste at finde. Alle kameraproducenter har en kompakt 50 mm med lysstyrke i området f/1.2 til f/2.8. Det mest almindelige er 50 mm f/1.8 (f/1.7, hvis det er et Minolta Rokkor) eller f/2.0.

Det er også den mest anvendelige objektivtype, de koster ikke særlig meget og dækker et bredt brugsområde.

Contax G1 havde faktisk autofokus og måske den bedste 45 mm nogensinde.

Den mest almindelige brændvidde på vidvinkel plejede at være 28 mm, og her findes der objektiver i mange varianter. 35 mm, 135 mm og 200 mm er også lette at finde fra de fleste kameraproducenter, ligesom der findes 35-70 mm zooms samt 70-200 mm og endnu kraftigere teleobjektiver.

Tredjepartsproducenter som Vivitar, Soligor, Tokina og Tamron er også værd at overveje. De koster sjældent særlig meget, og zoomobjektiverne er ofte meget billige, da de fleste af dem har moderat lysstyrke og kvalitet.

Et startsæt kan f.eks. består af en kamerahus, en 28 mm f/2.8, en 50 mm f/1.8 og en kort tele såsom 135 mm. Men som nævnt er en 50 mm et godt sted at starte.

Beskrivelse af alle funktionerne i Nikon FA.

Læs alle artikler i 1 måned for 39 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.