Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Zoolander 2

Blu-ray anmeldelse

Den 15 år gamle komedie om den småtbegavede supermodel Derek Zoolander har været en “guilty pleasure” for mange af os. Desværre er Zoolander 2 lige så dårlig, som man kunne frygte.

Publiceret 14/07/2016 - 13:53
Zoolander 2
Lorentz Celo

Derek Zoolander (Stiller) har trukket sig tilbage fra modeverdenen efter en tragisk ulykke. Men da en mystisk organisation begynder at tage livet af verdens smukkeste berømtheder og forevige dem med Zoolanders legendariske “Blue Steel”-udtryk, bliver Derek og hans tidligere kollega Hansel (Wilson) rekrutteret af Fashion Interpol (!) til at finde de skyldige. Og sammen med agenten – og den tidligere bikinimodel – Melanie Valentina (Cruz) må de nu infiltrere modebranchen.

Zoolander (2001) fik en svær start, da den blev lanceret kort efter terrorangrebene den 11. september 2001. Men efterhånden fik filmen kultstatus blandt mange, der omfavnede dens univers. Ansigtsudtrykket “Blue Steel” er stadig et velkendt begreb, især i disse selfie-tider. Filmen var ikke specielt god, men havde mange fine øjeblikke og var en god satire på modebranchen.

Opfølgeren imponerer produktionsmæssigt og kan prale af en utrolig rolleliste, der giver en klar indikation af den første films popularitet. Desværre er toeren blevet en skuffende affære. Her genbruges gamle jokes i en tynd gang suppe, der virker som et forsøg på at slå rekorden i at presse så mange kendisser som muligt ind samme sted.

Det er ikke umuligt, at det nok for gamle hardcorefans, men ellers anbefaler vi at styre udenom. Tre afdankede stjerner.

ZOOLANDER NO. 2 ZOOLANDER NO. 2 ZOOLANDER 2
<
>
Zoolander 2

Zoolander 2 er nok ikke en film, du vil eje, højst leje. Blu-ray-udgivelsen kommer da også kun med en lille portion ekstramateriale, men den tekniske præsentation af det audiovisuelle er rigtig god.

Karakter
Zoolander 2

Fakta:

  • Release: 30. juni 2016
  • Instruktion: Ben Stiller
  • Originaltitel: Zoolander No. 2
  • Med: Ben Stiller, Owen Wilson, Penelope Cruz, Will Ferrell, Justin Theroux, Milla Jovovich, Sting
  • Genre: Komedie
  • Land: USA
  • År: 2016
  • Tid: 01:41 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top