Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Vamps

Blu-ray-anmeldelse

Vampyrer er blevet et hyppigt tema for både film og tv-serier de sidste mange år, med mere eller mindre vellykket resultat. Nogle gange laves der film, der er så dårlige, at de risikerer at tage livet af genren. Såsom Vamps.

Publiceret 30/12/2012 - 00:00
Vamps
Lorentz Celo

Filmen fortæller historien om to kvindelige vampyrer, Goody (Silverstone) og Stacy (Ritter), som deler lejlighed i New York. Begge er meget politisk korrekte og drikker ikke menneskeblod, men bruger hellere deres evner på gode formål og deltager i diverse støttegrupper. De forelsker sig i dødelige mennesker, hvor den ene viser sig at være efterkommer af den berømte vampyrjæger Van Helsing, og deres identitet og udødelighed bliver sat på prøve.

Vamps er en ufatteligt dårlig film! Magen til bras skal man lede længe efter, og intet ved denne produktion er godt: Manuskriptet er en katastrofe, skuespillerne synes man bare det er synd for, den er hverken morsom eller underholdende, og den har til og med utrolig dårlige effekter, foto og klip. Hvordan producenterne og instruktør Amy Heckerling (skam dig!) har fået Malcolm McDowell og Sigourney Weaver med i mindre roller, er en gåde. Desværre er det ikke muligt at give mindre end én stjerne.

Skulle du være så skør i bolden, at du køber denne Blu-ray, begår du en stor fejl! Hverken lyd eller billede imponerer, og der er (heldigvis) ikke noget ekstramateriale, selv om det måske var på sin plads med et undskyldende interview eller kommentarspor.

Karakter
Vamps

Fakta:

  • Release: 24. oktober 2012
  • Instruktion: Amy Heckerling
  • Medvirkende: Alicia Silverstone, Krysten Ritter, Malcolm McDowell, Sigourney Weaver, Wallace Shawn, Zak Orth
  • Genre: Komedie/gyser
  • Land: USA
  • År: 2012
  • Tid: 1:33 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top