Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Anmeldelse: Two Weeks to Live

Sarkastisk britisk letvægtshumor

Den nye streaming-tjeneste Paramount+ lanceres med Maisie Williams som rapkæftet eremit, der brat lukkes ud i livet. Morsomt, men noget uforløst.

Publiceret 25/03/2021 - 08:59
Two Weeks to Live
Tor Aavatsmark

Britiske Maisie Williams fik sin debut og sit store gennembrud i TV-verdenen med rollen som badass-snigmorderen Arya Stark i megaserien Game of Thrones. Fra 14-årsalderen voksede hun nærmest op med serien og blev en mere og mere interessant og kompleks figur.

Læs også Den komplette TV-serie Visuelt storslået afslutningssæson for alle tiders største TV-serie, men præget af hastværk og noget svigtende helhedsforståelse.

Når hun nu får sin første hovedrolle i egen serie, har manuskriptforfatterne skamløst lænet sig kraftigt op ad hendes karakter fra GoT.

Kim (Williams) er vokset op sammen med sin mor (Clifford) som eremit langt ude i den britiske ødemark. Det brutale og traumatiske mord på hendes far har formet Kim, mens moren har skræmt livet af hende med dommedagsprofetier og falsk “medicin” – alt sammen for at forhindre hende i at opsøge den brutale virkelighed.

Folk, der flygter fra civilisationen til et eneboerliv i ødemarken, er noget, man mere forbinder med amerikanske end britiske film og serier, men Skotland har tydeligvis stadig masser af uberørt natur, og kontrasten mellem de ensomme skove og britisk småbyliv er slående.

Læs også Nu kommer endnu en streaming-tjeneste Med endnu en global streamingaktør på det nordiske markedet optrappes kampen om streamingabonnenterne.

Som 21-årig beslutter Kim, at nok er nok, og stikker af hjemmefra. Ligesom Arya Stark har hun skrevet en bucket list, og på top 3 er at tage livet af sin fars morder. Allerøverst står faktisk at besøge en pub (!), og her møder hun, godt stadset op, det nørdede brødrepar Nicky og Jay, der overbeviser hende om, at Jorden er to uger fra en ødelæggende atomkatastrofe. Det gør, at Kim iværksætter en række dommedagsforberedelser i et eskalerende tempo, med deraf følgende komiske forviklinger.

Sian Clifford (th.) og Maisie Williams som mor og datter i Two Weeks to Live. (Foto: Paramount+)

Komikken opstår, idet den helt igennem naive Kim som en anden gæst fra det ydre rum kastes ind i civilisationen uden referencepunkter og almindelig socialisering. Det eneste, hun ved om det virkelige liv, er hvad hun har lært af slidte VHS-film som Braveheart.

Hun har ingen idé om penges værdi, vareudbuddet i supermarkeder eller den moderne medievirkelighed.

(Foto: Paramount+)

Selve plottet er bestemt ikke seriens stærke side, og når der smøres på med korrupte politifolk og mafiaforbindelser, bliver det mere søgt end interessant. Det, der bærer serien, er en umiskendelig charme, masser af ærkebritisk, sarkastisk understatement-humor samt stærke skuespillerpræstationer af Maisie Williams og Sian Clifford.

Williams er rapkæftet og frygtløs, og udstyret med et gåpåmod, der ville tage pusten fra de fleste. Samtidig er serien befriende selv-uhøjtidelig og gør elegant nar af sin egen genre.

Two Weeks To Live Two Weeks To Live Two Weeks To Live Two Weeks to Live_6 Two Weeks to Live_2 Two Weeks to Live_4 Two Weeks to Live_5 Two Weeks to Live_7
<
>
(Foto: Paramount+)

Der findes miniserier, og så findes der mini-miniserier. Two Weeks to Live falder klart ind i den sidste kategori. Med sine seks episoder a knap 25 minutter kan man let se hele serien i ét stræk.

Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

Vi tror dog, at den ville have fungeret bedre som en sammenhængende spillefilm med et lidt strammere manuskript og ditto klipning. Fire stjerner.

Karakter
Two Weeks to Live

Fakta:

  • Paramount+
  • Release: 25. marts 2021
  • Instruktion: Al Campbell
  • Med: Maisie Williams, Sian Clifford, Mawaan Rizwan, Taheen Modak, Jason Flemyng, Thalissa Teixeira
  • Genre: Komedie
  • Land: UK
  • År: 2020
  • Tid: 2:24 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top