anmeldelse: Triple Frontier

Indimellem meget spændende og med glimrende samspil skuespillerne imellem, men dramaturgien halter.

Udviklingslimbo

Triple Frontier har været på planlægningsstadiet siden 2011, oprindelig med Kathryn Bigelow (Zero Dark Thirty) som instruktør og Tom Hanks og Johnny Depp i hovedrollerne. Siden da har både Channing Tatum, Tom Hardy og Mahershala Ali været inde over rollelisten. Hjulene begyndte dog ikke for alvor at rulle, før Paramount smed kortene, og Netflix overtog stafetten i maj 2017.

Med Triple Frontier viser Netflix endnu en gang, hvilke finansielle muskler de råder over, og at det ikke kun er tv-serier, de store budgetter allokeres til. Streaming-giganten bliver mere og mere potent og truer nu de traditionelle Hollywood-studiers dominans samt kundegrundlaget for biografer verden rundt. Noget, der skræmmer den gamle garde som f.eks. “dinosauren” Steven Spielberg.

Den foreløbige krone på dette værk opnåede Netflix med hele ti Oscar-nomineringer til deres film Roma, hvoraf den løb med tre priser (bedste fremmedsprogede film, bedste instruktion og bedste foto).

Svigtede veteraner

Den amerikanske freelance-elitesoldat Pope (Isaac) opererer i Colombia sammen med det lokale politi/militær i jagten på den helt store fisk, narkobaronen Lorea. Der både ser ud og opfører sig, som en arketypisk narkobaron skal!

Efter tre års nytteløs jagt i tæt samarbejde med det korrupte lokale politi begynder hans moralsk kompas at svigte, og han er langtfra lige så ideologisk naiv som i rekruttiden. Pope rejser hjem til USA for at rekruttere sine tidligere våbenbrødre.

De før så sammensvejsede soldaterkammerater føler sig forladt og svigtet af Uncle Sam. Fire af dem lever fra hånden og i munden og har svært ved at få enderne til at mødes, selv om de (som Ben Affleck lakonisk siger) har taget fem kugler for fædrelandet. Hverken ejendomssalg eller boksning giver dem nok penge til at købe en ny pickup truck.

Når Pope så kommer med en “skudsikker” plan om at hugge 75 millioner dollars fra Colombias største narkobaron, lader de andre sig rimelig let overbevise om at tage med. Det er næsten som en genforening af Ocean’s Eleven-banden.

I Colombia baserer Pope sig på efterretninger fra den smukke informant Yovanna (Arjona), og efter nogle dages rekognoscering når gruppen frem til, at det er en meget bedre idé at dele bytte imellem sig end at dele det med x antal korrupte colombianske soldater.

Komplekst plot

Triple Frontier er kun den fjerde film, J.C. Chandor instruerer. Han har tidligere gjort sig bemærket med det udsøgte personstudie All Is Lost samt det Oscar-nominerede manuskript til Margin Call. Denne gang har han rigtig meget på hjerte.

Vi får en film, der fokuserer på broderskabet mellem de sammensvejsede veteraner – et langvarigt venskab, der sættes på prøve, når udfordringerne kommer som perler på en snor. Samtidig er det indimellem en tætpakket actionfilm med dødelige skudvekslinger, et spektakulært raid og en intens, langvarig flugt, iblandet befriende komisk forløsning.

Desuden vil Triple Frontier gerne fortælle os noget om, hvordan veteraner bliver behandlet, efter at de har lagt automatgeværet på hylden. Og som om det ikke var nok, får vi en barsk overlevelseshistorie (som taget ud af Alive!) samt et kritisk blik på, hvordan Vesten ser på “bananrepublikker” som Colombia. Alt imens filmens røde tråd er, at hæderlige mænd mister retningen i livet af ren og skær grådighed. Puha!

Manuskriptet bærer præg af en del omskrivninger og en kamp om, hvor fokus i historien skal ligge, og filmen ender med at gabe over rigtig meget – lidt for meget til vores smag. Vi er overbevist om, at den komplekse og omfattende historie ville egne sig langt bedre som miniserie.

Habile skuespillere

Mange kendte skuespillere har været knyttet til filmen, men det hold, der til sidst endte i hovedrollerne, er bestemt ikke noget B-hold. Ikke mindst bliver vi endnu en gang imponeret af Oscar Isaac som playmakeren, der sætter det hele i gang og manipulerer de andre til at deltage i det utrolige kup. Isaac er en karakterskuespiller, der elegant får kompleksiteten i rollen frem.

Affleck er på sin vis også en stor skuespiller, i hvert fald med hensyn til kendisstatus og CV, men nogen stor karakterskuespiller er han ikke, og vi foretrækker hans evner som instruktør (f.eks. på Argo). Endnu en gang er han for staccato-agtig, stiv og decideret uengageret. Det ser nærmest ud, som om han keder sig, omend det hjælper lidt, at hans karakter er en af dem, der udvikler sig mest.

Moralsk forfald

Triple Frontier er flot filmet, mens klipningen lider under den lidt usikre og rodede dramaturgi. Det heftige musikspor løfter oplevelsen og understreger den seje macho-tematik. Desværre er lidt for mange af replikkerne lige lovlig langhårede og klichéagtige, men med et slag på skulderen fra den ene hårde banan til den anden er det hurtigt glemt (næsten).

Det er bestemt ikke alt, der hænger sammen, og realismen er det så som så med, men det er trods alt en genrefilm, og inden for sine rammer leverer den varen. Filmens drivende element er, hvor langt mændene er villige til at gå for at undgå at give slip på de mange pengene – selv om det truer med at koste dem livet. Og på det plan fungerer den fascinerende godt.

Med Triple Frontier befæster Netflix deres position som en stabil leverandør af kvalitetsunderholdning, også inden for filmsegmentet. En solid action-thriller, indimellem lidt for simpel og pompøs, men bundsolid underholdning med gode skuespillere. Fire stærke stjerner.

Netflix leverer fremragende streaming-kvalitet på billedsiden, fri for støj og med naturlige farver og forbilledlig skarphed. Også et mere end godkendt surround-spor, omend det kommer lidt til kort i komplekse scener. Premiere den 13. marts.