Search
Generic filters

: This Must Be the Place

Blu-ray-anmeldelse

Sean Penn klæder sig ud som Robert Smith fra The Cure og tager ud på en personlig rejse i denne meget anderledes og excentriske filmfortælling fra den relativt uerfarne italienske instruktør Paolo Sorrentino.

Karakter
Drama
This Must Be the Place

This Must Be the Place er historien om den aldrende og pensionerede rockmusiker Cheyenne (Penn), som bor i en velhavende forstad uden for Dublin sammen med sin kone, Jane (McDormand). Han tilbringer det meste af dagen med at ruge over fortiden og slå tiden ihjel med trivielle ting. En dag får han besked om, at hans jødiske far ligger for døden, og Cheyenne rejser til USA for at forsone sig med sit fædrene ophav. Han kommer desværre for sent, men bestemmer sig for at tage tråden op efter farens jagt på en nazi-officer, som plagede ham i Auschwitz under krigen. Med en kæmpe pickup rejser han over kontinentet i søgen efter sig selv og fortiden.

Der bliver sjældent sat spørgsmålstegn ved Sean Penns kvaliteter som skuespiller, og han viser også denne gang, hvor alsidig og dygtig han er, og hvordan han går ind i sit arbejde med alt, hvad han har. Når det er sagt, så er denne rolle ikke noget for enhver, da Cheyenne er en meget excentrisk karakter med en klynkende og slæbende talemåde, som kan blive for meget gennem to timer. Filmen er charmerende som roadmovie, men det er vanskeligt at få greb om manuskriptforfatter og instruktør Paolo Sorrentinos intentioner. Det virker kort og godt, som om han har haft alt for mange bolde i luften og ikke været helt sikker på, i hvilken retning han skulle gå.

Filmen har massevis af charme og fine små detaljer samt musik af David Byrne, men den er alt for ambitiøs og ender som en fortælling uden klar mening og identitet, som til tider både er kedelig og ikke så engagerende. Tre stjerner.

This Must be the Place får ingen anbefaling på Blu-ray. Godt nok er både lyd og billede fortræffeligt, men det er meget skuffende, at der ikke findes noget ekstramateriale. Nogle interviews eller et kommentarspor havde været berigende.

Fakta

  • Release: 15. maj 2012
  • Instruktion: Paolo Sorrentino
  • Medvirkende: Sean Penn, Frances McDormand, Judd Hirsch, Eve Hewson, Harry Dean Stanton, David Byrne
  • Genre: Drama
  • Land: Frankrig/Irland/Italien
  • År: 2011
  • Tid: 1:58 timer

 

 

 

 

 

 

IMDB Rating

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Den legendariske, iskolde søster Ratcheds baggrundshistorie danner den perfekte ramme for en usædvanlig vellykket TV-serie.
    Med deres første originale serie puster Disney nyt, men samtidig klassisk liv i Star Wars-sagaen.
    I et ellers gennemsnitligt drama om at rejse sig efter en familietragedie og derpå følgende alkoholisme leverer Ben Affleck den ægte vare.
    September byder på kortere dage og mørkere nætter. Perfekt til lange, lade aftener foran TV’et.
    Hilary Swank leder en international besætning med kurs mod Mars, men både ekspeditionen og familien derhjemme oplever grus i maskineriet.
    Christopher Nolans nye film er en herlig, til tider absurd blanding af James Bond, sci-fi og dommedagsprofeti.
    I et konservativt TV-miljø gennemsyret af mandschauvinisme og sexchikane slår kvinderne igen.
    Amerikanerne prøver at genskabe magien fra Braveheart, men ender med en maveplasker.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.