Search
Generic filters
Anmeldelse

The Two Popes

 itemprop
AnmeldelseThe Two Popes
Drama
The Two Popes

Gejstlig historiefest

Storspil fra veteranskuespillere gør The Two Popes til en særdeles fornøjelig og fascinerende filmaften.

I The Two Popes, der er baseret på virkelige begivenheder, kommer vi bag kulisserne i de dramatiske konklaver, der gav os to nulevende paver.

Værdikamp

Efter at en af de længst siddende paver i moderne tid, Johannes Paul II, drog til himmels i 2005, opstod der en magtkamp i Vatikanets inderste gemakker. Skulle kirken forny sig og følge med tiden, eller skulle man klamre sig til fortiden og de gamle dogmer?

Efter fire afstemninger valgte et flertal af kardinalerne at omfavne fortiden, og den konservative Joseph Ratzinger (Hopkins) blev udnævnt til pave Benedict XVI. Men med til historien hører, at den kardinal, der fik næstflest stemmer, argentineren Jorge Mario Bergoglio (Pryce), siden 2013 har regeret over verdens 1,3 milliarder katolikker som pave Frans I.

Den brasilianske instruktør Fernando Meirelles (The Constant Gardener) tager os med ind i de inderste kroge af Vatikanstatens mange snørklede gange i fiktive møder mellem den abdicerende og den tiltrædende pave.

Broget fortid

Benedict XVI blev set som en forsvarer af det eksisterende; en ægte konservativ, der nødig ville forandre kirken og dens dogmer for at “følge med tiden”. Han genindførte bl.a. mange kirkelige ritualer og dresscodes, der var blevet smidt på historiens losseplads – og han var bestemt ikke stemt for at modernisere kirkens syn på homoseksualitet.

Benedicts embedsperiode var kendetegnet af kritik (var han nazisympatisør?), elendig håndtering af de mange sager om seksuelt misbrugte alterdrenge og massivt økonomisk utroskab fra hans nærmeste medarbejderes side. Syg og nedslidt abdicerede han – som den første pave i 700 år! – i 2013.

Pave Frans voksede op i Buenos Aires og er en ægte mand af folket med populære interesser som fodbold og en unik evne til at kommunikere med manden på gaden. Uhøjtidelig og usnobbet, og en stærk talsmand for at forny kirken, tage et opgør med det udbredte misbrug af alterdrenge (som hans forgængere gjorde deres bedste for at dysse ned) og “afsnobbe” pave-embedet.

annonce

Han mente længe, at han ikke var egnet som pave på grund af sin forbindelse til militærdiktaturet i Argentina i 1960’erne, hvor han blev kritiseret for at have kastet to af sine præster for ulvene.

annonce

Filmens nerve er de vidunderlige samtaler mellem Benedict og Frans; en dialog, der opstår, da Frans søger om at gå på pension, hvilket Benedikt ønsker at afslå af frygt for, at Frans sigter efter pave-embedet.

(Foto: Netflix)

Gamle tønder buldrer bedst

Anthony Hopkins har et film-CV med imponerende roller på rad og række, hvor han har personificeret alt fra nordisk gud og konge til helt almindeligt menneske, filantrop, butler og seriemorder. I The Two Popes brillerer han som den lidt satte, sære og indadvendte konservative pave, der langsomt, men sikkert bliver fascineret af den mere livlige og joviale argentinske kardinal og efterhånden ser ham i et nyt lys.

Selv om han er sendrægtig og ikke rigtig følger med (populærkulturelle referencer går hen over hovedet på ham), har han masser af selvindsigt, viden og ironi – samtidig med at han mestrer magtspillet i Vatikanet. Fra at være kardinal Bergoglios argeste modstander omvendes han til hans fremmeste våbendrager – fordi han forandrer sig, ikke går på kompromis.

Filmen byder på lækker fotografering og klipning, hvor vi nærmest sniglytter til de to hellige mænd, som sad vi bag en busk i sommerhaven eller bag en sofa i den pavelige residens i Vatikanet. Den udbredte brug af håndholdt kamera skaber nærhed og et nærmest dokumentarisk præg. Spring tilbage i tiden giver historien liv og dramaturgi, hvor de aldrende mænd får tid til at reflektere over de valg, de har taget, og måske vise en form for anger.

annonce

Både Hopkins og den fremragende Jonathan Pryce har klare ligheder med de virkelige personer, og de har et godt samspil. Indimellem som to lidt gnavne mænd, men gradvis vinder de hinandens respekt og forståelse. De er da også begge blevet Oscar-nomineret – Pryce for bedste hovedrolle og Hopkins for bedste birolle.

_PMP6901.ARW _PMP9767.ARW _PMP6630.ARW _PMP8590.ARW _PMP7150.ARW
<
>
(Foto: Netflix)

For åbenlys agenda

De to mænd vies lige meget tid, men filmskaberne har en klar forkærlighed for den joviale, ydmyge reformator Frans – lidt for unuanceret til, at det virker troværdigt.

Trods fascinationen for tangodanseren er det Benedict, der fremstår som den mest interessante og komplekse figur, og også den af dem, der har den største evne til at forandre sig og ændre sine forudfattede holdninger.

The Two Popes er en film, der vil fænge, hvis du er interesseret i historie, ønsker et indblik i katolicismens og Vatikanets irgange eller bare gerne vil se to strålende skuespillere i virkelig gode samtaler. Selv når Hopkins beder om nogle minutters stilhed, er vi fascineret! Fem stjerner.

(Foto: Netflix)

Fakta

  • Netflix
  • Release: 20. december 2019
  • Instruktion: Fernando Meirelles
  • Med: Anthony Hopkins, Jonathan Pryce, Juan Minujín, Luis Gnecco, Cristina Banegas, María Ucedo, Sidney Cole
  • Land: UK/Italien
  • År: 2019
  • Tid: 2:05 timer

IMDB Rating

The Two Popes (2019) 2h 5min | Comedy, Drama | 13 December 2019 (Norway) Summary: Behind Vatican walls, the conservative Pope Benedict XVI and the liberal future Pope Francis must find common ground to forge a new path for the Catholic Church.
Countries: UK, ItalyLanguages: English, Spanish, Italian, Latin, Portuguese, French, German

Subscribe
Notify of
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

Læs også

EUROVISION SONG CONTEST: The Story of Fire Saga - Will Ferrell as Lars Erickssong, Rachel McAdams as Sigrit Ericksdottir. Credit Elizabeth Viggiano/NETFLIX © 2020

Uoriginal og kedelig

Will Ferrells seneste film fremstår som en ren hyldest til verdens mindst inspirerende sangkonkurrence.

SPACE FORCE

Space Farce

Steve Carell er glimrende som selvcentreret general i Trumps absurde mission om at få mænd på Månen igen.

BAD BOYS FOR LIFE

Old Boys

Småsjovt og småkedeligt gensyn med storsnakkende strissere i en lidt forslidt genre.

 data-srcset

Isdronningen

Remake af årets Oscar-vinders dystopiske dommedagstogrejse.

 data-srcset

Release-liste juni

Her er juni måneds film- og serie-releases – på Blu-ray og 4K UHD Blu-ray samt Netflix, HBO Nordic og Amazon Prime.

SWEET MAGNOLIAS

Sæbeopera fra Sydstaterne

Tre barndomsveninder griner, græder, kæmper og drikker sig igennem det yderst ordinære og kunstige liv i en åh så charmerende sydstatsby.

 data-srcset

Dommedag buh!

Belgiens første originale Netflix-serie er lige så kunstig og oppustet som landets blå, genmodificerede superkvæg.

Jusqu'au Declin - Photo Credit: Netflix / Bertrand Calmeau

Rednecks på skovtur

Enhver tænkelig katastrofe lurer lige rundt om hjørnet. Hvis du vil overleve, må du selv tage ansvar for din sikkerhed og dit helbred!

Schofield (George MacKay, left) with fellow soldiers in

Imponerende brutalitet

Få krige er skildret så ofte på film som “Den Store Krig”. Alligevel formår Sam Mendes at tilføre genren noget nyt og imponerende.

 data-srcset

Toeren stinker!

Ud over forventninger om et overskud til produktionsselskabet kan der ikke have været én eneste tanke bag dette bras.