Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Anmeldelse: The Mountain Between Us

Romantisk overlevelsesdrama

Umage par må kæmpe for at overleve i brutale, men spektakulære omgivelser efter et flystyrt.

Publiceret 20/04/2018 - 20:27
The Mountain Between Us
Tor Aavatsmark

Den handlekraftige fotojournalist Alex (Winslet) havner i en snestorm i Salt Lake City, Utah. I et desperat forsøg på at komme hjem – for at nå sit eget bryllup – chartrer hun et lille fly sammen med lægen Ben (Elba). Men flyet nødlander højt oppe i Rocky Mountains, piloten dør – og ingen ved noget om deres rejse, eller hvor de er henne.

Palæstinensiske Hany Abu-Assad har instrueret et ret specielt overlevelsesdrama, hvor det er de to hovedpersoner og den spektakulære natur, der bærer hele filmen, iblandet en dosis spirende romantik. Og Winslets og Elbas indsats er der ikke noget at udsætte på; de leverer stærke præstationer trods lejlighedsvis simpel dialog og letkøbte plot-twists.

Det er de mellemmenneskelige relationer og samspillet mellem Winslet og Elba, der driver filmen, som let kunne være endt i forudsigelige klicheer. Dele af handlingen hænger afgjort ikke sammen, og tingene har en tendens til at løse sig overraskende enkelt, hvorfor vi også relativt let kan forudsige udviklingen i The Mountain Between Us.

(Foto: Fox Paramount)

Når det er sagt, så byder filmen på troværdige, ægte karakterer, der har en historie at fortælle; personer, som vi kerer os om og hepper på; ganske vist fuldstændig afhængigt af stærke skuespillere, men afgjort mere end godkendt underholdningsværdi. Fire svage stjerner.

Billedkvaliteten er blændende og får det bedste frem i den storslåede natur. Lydsporet er ikke nær så komplekst, men leverer varen på sine egne præmisser. Bonusmaterialet byder på et par interessante, men korte features.

<
>
(Foto: Fox Paramount)
Karakter
The Mountain Between Us

Fakta:

Blu-ray
Release: 12. april 2018 Instruktion: Hany Abu-Assad
Med: Idris Alba, Kate Winslet, Beau Bridges, Dermot Mulroney, Linda Sorensen, Vincent Gale, Andres Joseph
Genre: Drama
Land: USA
År: 2017
Tid: 1:52 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top