anmeldelse: The Meg

Med Jason Statham på plakaten har vi ikke for vane at forvente shakespearesk kvalitet. Hvad vi derimod forventer, er halvanden time med action, kvikke replikker, et skævt smil om munden og hjernedød popcornunderholdning. The Meg indfrier ikke på nogen af punkterne.

På en højteknologisk havforskningsstation går noget ad helvede til, da et dybhavsfartøj bliver angrebet i ukendt farvand under Marianergraven. Den eneste, der kan redde de skibbrudne, er selvfølgelig Mr. Statham i egen høje person.

Så langt, så godt. Der er bare lige det, at resten af filmen er én lang opvisning i meningsløs idioti, patetisk karikerede personer, direkte pinlige replikker og uimponerende special effects. Den trækker åbenlyse veksler på Deep Blue Sea (som bestemt ikke var noget mesterværk, men i hvert fald underholdende), The Abyss, og klassikeren Jaws, men er hverken spændende, morsom eller underholdende. Bare irriterende bøvet!

The Meg (titlen refererer til den gigantiske urhaj megalodon, der uddøde for 23 millioner år siden) er angiveligt lavet med et glimt i øjet. Der er muligvis noget galt med vores syn, for det glimt kan vi simpelthen ikke få øje på. Én stjerne.

Hvis filmen stinker, så leverer 4K-udgivelsen varen på det tekniske plan. Det glimrende lydspor (Dolby Atmos) byder på et udsøgt lydorgie mellem alt ståhejet. Billedkvaliteten er god, men mørke scener mudrer lidt for ofte til. En meget kort bag-om-filmen og to små features er, hvad vi får i bonus.