Forfatteren Nicholas Sparks ramte en guldåre med The Notebook (2004) og har siden haft carte blanche i Hollywood til at få filmatiseret sine ekstremt ungpigeromantiske klichéhistorier fra North Carolina. Bunden blev nået sidste år med The Best of Me. The Longest Ride er en anelse mere jordnær, men stadig åh så klichéfyldt og forudsigelig.

Den flotte rodeorytter Luke (Eastwood) er en relativt genert og stilfærdig cowboy, som på gentleman-agtig vis kurtiserer den studerende Sophia (Robertson). Han har problemer med at åbne sig for hende og bærer på en hemmelighed om en ulykke – der kan koste ham livet, hvis han fortsætter karrieren. Det unge par får noget at være fælles om, da de redder kunstsamleren Ira (Alan “M.A.S.H.” Alda) fra et brændende bilvrag.

Filmen er teknisk set en nydelse med maleriske landskaber, smukke solnedgange, forløsende regn og billedskønne unge mennesker. Men den mangler substans og troværdighed, og evner aldrig at overraske.

Både Scott Eastwood, Britt Robertson og Alan Alda leverer gode præstationer i betragtning af det svulstige manuskript, de har haft at arbejde med. Men The Longest Ride bliver aldrig til mere end simpel, banal “husmorporno” af den type, som Mor tager med fra kiosken før en lange togrejse – sikkert tilfredsstillende en kort stund, men ikke i det lange løb. Desuden er den alt for lang. Tre hule stjerner – hvoraf den ene er for naturen.

Billed- og lydkvalitet (dts-MA 7.1) er i top, og bonusmaterialet byder bl.a. på et okay kommentarspor, stills, trailere og en række minidokumentarer.