TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: The Conjuring

Blu-ray anmeldelse

Denne film er hypet som årets gyserfilm, og på mange niveauer leverer den varen – vi er sjældent blevet mere skræmt – men desværre står den ikke distancen.

Af / 24/01/2014 - 15:40
The Conjuring
Tor Aavatsmark

James Wan (instruktion) giver os den “sande” historie om ægteparret Warren, der er specialister i ånder og eksorcisme. In The Conjuring de står over for deres værste sag nogensinde, da den (ukristelige) fembarnsfamilie Perron flytter ind i et gammelt hus besat af al den ondskab, man kan tænke sig.

Det starter rigtig godt! De fleste klassiske horror-elementer er på plads: Et gammelt, faldefærdigt hus ved en sø, en tilmuret kælder, banken på døre, skræmmende dukker, en nyindflyttet familie med søde børn og mystiske usynlige venner. Tilsæt ure, der standser, billeder, der falder ned fra væggen, og dyner, der bliver taget af dig om natten. Dejlig uhyggeligt, og det mest uhyggelige er det, du ikke kan se! Sådan set en klassisk gyser – og bestemt ikke en film for folk med dårligt hjerte.

Desværre har Wan – som også står bag en del af de voldsfikserede Saw-film – pjækket fra de timer på filmskolen, der fokuserede på less is more. Den sidste halve time er et endeløst orgie i visuelle gys, og her ryger den femte stjerne desværre. Se hellere Børnehjemmet (2007) – den holder hele vejen.

Lydsporet er i en klasse for sig – absolut fantastisk – og bidrager voldsomt til, at vi hopper i sædet eller gemmer os bag en pude! Vi anbefaler, at du installerer sikkerhedsseler i sofaen, før filmen begynder! Billedkvaliteten er også rigtig god, med klare og skarpe kontraster i alle de mørke scener. Kun tre okay minidokumentarer som bonusmateriale.

Annonce

Karakter
The Conjuring

Fakta:

  • Release: 18. december 2013
  • Instruktør: James Wan
  • Medvirkende: Vera Farmiga, Patrick Wilson, Lili Taylor, Ron Livingston, Shanley Caswell, Hayley McFarland
  • Genre: Gyser
  • Land: USA
  • År: 2013
  • Tid: 1:52 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *