Gode, gamle Bruce Willis har sikkert et trættende liv, en usandsynligt dyr livsstil og en grådig ekskone, som kræver sine dollars, så det er slet ikke underligt, at han takker ja til sådan et makværk som The Cold Light of Day – men helt ærligt, mr. Willis, lidt anstændighed må du da have tilbage …?
Filmen byder på et særdeles uoriginalt actionplot og stjæler uhæmmet fra andre “desperate” film. Vi møder den tilsyneladende vellykkede søn, da han besøger familien i Spanien til en uges afslapning. Far (Bruce “Yippee-ki-yay motherfucker” Willis) er undercover CIA-agent, hvilket knægten ikke ved noget om, og da hele familien kidnappes og faren bliver skudt (ja da, det sker næsten på én gang!), må Junior redde dagen – “eneste” hindring er skurkagtige efterretningsfolk med en manisk Sigourney Weaver i spidsen.
Et usandsynligt plot og en irriterende dårlig rolle til Sigourney Weaver gennemsyrer denne middelmådighed. Henry Cavill løber desperat rundt i Madrids gader uden mål eller mening, og det virker, som om man har fundet på plottet og de karikerede personer undervejs. Det hele minder om en ufærdig drengeroman, som nogen har filmatiseret, fordi Willis sagde ja. Styr langt udenom!
En okay billedkvalitet og et imponerende lydspor kan ikke redde filmen fra havari. Gudskelov slap vi for at slide os igennem en lang række minidokumentarer om, hvor fortræffelig filmen er.
