Det er en direkte ækel historie, canadiske Atom Egoyan (Exotica, Den nøgne sandhed) byder på, hvor forældrenes desperation står i centrum, og med et politi, der retter mistanken mod faren, samt en afskyelig ring af pædofile, der lurer i baggrunden.

Filmen har en gennemgående ubehagelig stemning, hvor vi befinder os i tilsyneladende almindelige hverdagssituationer i den smukke by Niagara Falls, mens monstre lurer i skyggerne og blander sig med “normale” mennesker. Historien fortælles i spring mellem kidnapningstidspunktet og nutiden. Det er vinter og bidende koldt udenfor, og indenfor er stemningen isnende.

Politiarbejdet ledes af den samvittighedsplagede Nicole (Dawson), der løbende holder sagen varm gennem samtaler med offerets mor (Enos). Hendes kollega Jeffrey (Speedman) kaster straks mistanke over den fortvivlede far (Reynolds) – noget, der hverken virker troværdigt eller sandsynligt, men mere som et konstrueret greb for at skabe friktion.

Som med alle Egoyans film er billedet flot og klipningen rolig med scener, der giver historien rigelig tid til at bygge sig op. Reynolds viser igen, hvor meget han er vokset som skuespiller siden To fyre, en pige og et pizzeria, med en bundløs fortvivlelse, der er til at tage og føle på. En historie, der ganske vist ikke er uden plothuller og problemer med troværdigheden, men som gør et fint stykke arbejde med at formidle uhygge og spænding. Fire stjerner.

Bonusmaterialet byder på nogle udeladte scener, kommentarspor, en alternativ slutning samt nogle korte interviews. Billedkvaliteten er funklende skarp med fantastisk kontrast og naturlige farver. Lydsporet (dts-MA 5.1) er detaljeret og præcist.