Steve Jobs: The Man in the Machine

Spredte sandheder

Rodet dokumentarfilm om legenden bag Apple.
forfatter

Efter Steve Jobs’ bortgang i 2011 har det nærmest regnet med film og bøger om den kontroversielle mand. Oscar-vinderen Alex Gibney vil være med på bølgen, men leverer en ujævn dokumentar.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

I Steve Jobs: The Man in the Machine præsenterer den Oscar-vindende dokumentarfilmsinstruktør Alex Gibney en kritisk undersøgelse af Apples legendariske grundlægger, der både blev hyldet som et geni og fordømt som en benhård tyran. Filmen giver en åbenhjertig fremstilling af manden bag Apple gennem en række interviews med nogle af de mennesker, der stod Jobs nærmest på forskellige stadier i hans liv.

Dokumentaristen Alex Gibney har tidligere imponeret med film som Taxi to the Dark Side (2007), og We Steal Secrets: The Story of WikiLeaks (2013). Denne gang har han taget fat på Steve Jobs’ kontroversielle liv. Filmen er meget omfattende og giver os en række indblik i legendens virke både fagligt og privat.

Meget af den information, der præsenteres, er yderst interessant, men samlet set bliver det for spredt. Dokumentaren formår ikke at fokusere på det essentielle og bruger for meget energi på uvæsentlige elementer. Der mangler en rød tråd, og det ender lidt i et narrativt kaos. Tre stjerner.

Filmen sætter sig heller ingen dybe spor, sådan som den serveres for os på Blu-ray. Der er ikke noget supplerende ekstramateriale, og kvaliteten af det audiovisuelle er også meget svingende – hvilket selvfølgelig ikke er så mærkeligt, da det er en dokumentarfilm baseret på gamle optagelser.

Fakta
  • Release: 18. januar 2016
  • Instruktion: Alex Gibney
  • Originaltitel: -
  • Med: Steve Jobs, Steve Wozniak, Michael S. Malone, Chrisann Brennan, Regis McKenna, Michael Moritz
  • Genre: Dokumentar
  • Land: USA År: 2015     Tid: 02:09 timer
IMDB Rating

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lorentz Celo


Nyeste artikler:

Læs også:


Gruppetest: Kamerablindtest med Apple, Asus, OnePlus, Sony, Samsung og Xiaomi
Nyhed: OnePlus lancerer ny mobil uden Snapdragon
Anmeldelse: Jolt
Nyhed: Bose QC 45 afsløret ved en fejl
TEST: Dyson Pure Cool
Anmeldelse: Bosch, 7. sæson