Anmeldelse : Spionernes bro

Suveræn spionfilm

Med hjælp fra både gamle venner og nye bekendtskaber har Steven Spielberg skabt en af sine bedste film de sidste 15 år. Spionernes bro er en forførende filmfortælling, der genopfrisker et interessant stykke historie og samtidig virker højaktuel.

Karakter
Thriller
Spionernes bro

Steven Spielberg har instrueret Spionernes bro, som er inspireret af den sande og utrolige historie om forsikringsadvokaten James Donovan (Hanks). Han havner uforvarende i centrum af vigtige begivenheder under den kolde krig, hvor CIA sætter ham på den opgave at forhandle frigivelsen af en amerikansk pilot fanget på russisk jord på plads.

Handlingen begynder i slutningen af 1950’erne, hvor spændingerne mellem USA og Sovjetunionen er på deres højeste. I New York arresterer FBI Rudolf Abel (Rylance) for at være russisk spion, og den anerkendte advokat Donovan bliver bedt om at repræsentere Abel foran en amerikansk domstol. Donovan har ikke meget erfaring med den slags sager, men påtager sig modvilligt opgaven for at sikre retssikkerhed uanset statsborgerskab – selv om han bliver yderst upopulær i offentligheden.

I over fyrre år har Steven Spielberg været en af de største stemmer i amerikansk film og leveret seværdige storfilm på rad og række. Men han har ikke været helt på toppen de seneste år, bortset fra Lincoln fra 2012. Et af højdepunkterne i hans karriere finder vi med Catch Me If You Can fra 2002. Her benyttede han sig af Tom Hanks, som han også gjorde i filmene Saving Private Ryan (1998) og Terminalen (2004).

Bridge of Spies
Bridge of Spies

Med Hanks i hovedrollen er kvaliteten af disse film afgjort blevet løftet, og det samme kan siges om Spionernes bro. Hans store tilstedeværelse og menneskelighed gør filmen endnu mere interessant. Og det er ikke kun Tom Hanks, der imponerer. Mark Rylance er udsøgt i rollen som Abel og blev fuldt fortjent belønnet med en Oscar for bedste mandlige birolle.

Desuden har Spielberg som sædvanlig benyttet sig af sin trofaste filmfotograf Janusz Kaminski, der også har stået for alle de ovennævnte film. Han gør et formidabelt stykke arbejde, som bidrager meget til det samlede resultat, og selv om han allerede har to statuetter, er det mærkeligt, at han ikke blev nomineret til en Oscar for den syvende (!) gang.

Bridge of Spies
Bridge of Spies

Ud over skuespil og fotografering må vi også fremhæve det strålende manuskript af Matt Charman og brødrene Coen. Det er usædvanlig godt skrevet, og det var da heller ikke nogen stor overraskelse, at de ligeledes blev nomineret til en Oscar.

BRIDGE OF SPIES BRIDGE OF SPIES BRIDGE OF SPIES BRIDGE OF SPIES BRIDGE OF SPIES ST. JAMES PLACE BRIDGE OF SPIES BRIDGE OF SPIES
<
>
Bridge of Spies

Alligevel er der ingen tvivl om, at den største del af æren tilfalder Steven Spielberg. Med stram instruktion og stort overblik har han lavet en stærk thriller, der giver mindelser om fordums storhed, samtidig med at den virker højaktuel i forhold til nutidens frygtkultur. Selv om Spionernes bro indimellem svigter og benytter sig af lidt for simpel symbolik, belønner vi den med fem solide stjerner.

Filmen kan i allerhøjeste grad anbefales på Blu-ray. Vi får en fin portion ekstramateriale, og den tekniske præsentation er exceptionelt god med et fornemt billede og et fejlfrit lydspor i dts-MA 7.1. Løb ned og køb!

Fakta

  • Release: 7. april 2016
  • Instruktion: Steven Spielberg
  • Originaltitel: Bridge of Spies
  • Med: Tom Hanks, Amy Ryan, Mark Rylance, Alan Alda, Domenick Lombardozzi, Austin Stowell, Will Rogers
  • Genre: Thriller
  • Land: USA
  • År: 2015
  • Tid: 02:21 timer

IMDB Rating

Lorentz Celo


Nyeste artikler:

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    December byder på kolde dage og mørke aftener – perfekt til mange timer foran TV’et.
    At skak kunne være så fascinerende og spændende, havde vi faktisk ikke troet!
    Den ellers superbe Trump-imitators nye Netflix-show er en ordentlig maveplasker.
    Apple og Tom Hanks byder på en flad spændingskurve i tandløst 2. verdenskrigs-drama.
    Disney genskaber det amerikanske rumeventyrs barnestadie.
    Kate Mara begår barnerov i rodet og usammenhængende HBO-serie.
    Med Diana på banen får vi for alvor et dystert indblik i den følelsesmæssigt afstumpede britiske kongefamilie.
    Netflix har produceret en visuelt flot film med smukke skuespillere, men særlig skræmmende er dette remake af thriller-klassikeren ikke.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.