Search
Generic filters

Anmeldelse : Spectre

Mørk og solid 007

Spectre samler trådene fra de sidste tre Daniel Craig-film og giver os samtidig et dystert portræt af den verdensberømte agent med licens til at dræbe.

Karakter
Action
Spectre

Skepsis var stor hos både publikum og presse, da den blonde skuespiller med “bokseransigtet” Daniel Craig blev annonceret som Pierce Brosnans efterfølger. Men med Casino Royale (2006) lukkede han munden på kritikerne og introducerede os for en mere moderne Bond.

Craig-araen har givet os en mere realistisk (hvis dette ord kan overhovedet bruges om 00-agenten) og hårdere, men samtidig også mere sårbar Bond, som dukker op med forslåede knoer og brækkede ribben, og har problemer med både fysikken og psyken.

Vores helt kæmper med indre dæmoner og psykiske sår fra fortiden; han er en enspænder, der tydeligvis drikker for mange martinier og – stadig – nedlægger damer i hobetal (“The things I do for Queen and Country!”), men samtidig er træt af hemmelighedskræmmeriet, “spillet” og de endeløse drab. Udbrændt er vel det modeord, der beskriver Agent 007 anno 2015.

Spectre_1

Spøgelser fra fortiden
Britiske Sam Mendes (som også stod for instruktionen af Skyfall) giver os en endnu mere sårbar og menneskelig James Bond; en hemmelig agent, der tydeligvis er plaget af sin fortid; en ensom ulv, der døver smerterne med drinks og flygtige kvindebekendtskaber. Men som heller ikke kan andet end det, han har gjort hele livet – jagte skurke og slå fjender af Hendes Majestæt Dronningen ihjel.

Ligesom i Skyfall spiller Bonds ukendte fortid en central rolle i plottet i Spectre. Filmens titel er også navnet på det globale forbrydersyndikat, som 007 har været på jagt efter – og jaget af – i en række af de tidligere film (From Russia with Love, Thunderball, You Only Live Twice, On Her Majesty’s Secret Service, Diamonds Are Forever og For Your Eyes Only).

Spectre

Nu dukker Spectre igen op til overfladen og er – i tråd med tiden – ude efter verdensherredømme via digital overvågning af alt og alle. Desuden har de magtfulde allierede, som gør det svært for Bond at vide, hvem han kan stole på.

Med Spectre bliver alle de løse tråde fra Craig-filmene samlet. Hvor vi fik en del vage hentydninger i både Casino Royale, Quantum of Solace og Skyfall, får vi nu hele puslespillet at se, og stykkerne passer faktisk sammen.

Forældet?
Ved slutningen af Skyfall var MI6 bombet til ruiner, den daværende M (Judi Dench) var dræbt, og politiske kræfter betragtede 00-agenterne som dinosaurer, der burde afvikles. Da vi møder Bond igen, befinder han sig i Mexico på en ukendt opgave – officielt er han på ferie …

Med 007 på uofficiel mission (“beordret” post mortem af den tidligere M) får vi den lækreste Bond-scene gennem tiderne! På jagt efter lejemordere fra Spectre følger vi Bond på Alle Dødes Dag i Mexico City i en scene, der er så lækkert koreograferet og filmet, at den fuldstændig tager pusten fra os. I en næsten syv minutter lang sekvens følger vi Bond og hundredvis af statister uden et eneste klip! Scenen oser af elegance, drama, spænding og humor. Sikke en åbning!

SPECTRE

Derefter går det – i bedste Bond-stil – nærmest Jorden rundt i jagten på den ukendte mastermind (Waltz) bag Spectre; en jagt, hvor Bond får hjælp fra forbryderenken Lucia (Bellucci) og fra skurken Mr. Whites datter, Madeleine Swann (Léa Seydoux fra Adèles liv).

Filmen mangler bestemt ikke spektakulære actionscener, og tempoet er højt, men af en Bond-film at være tager den sig ofte god tid, sænker farten lidt og lader os komme ind på livet af mennesket James Bond. Det er et greb, som Mendes (American Beauty) mestrer til fingerspidserne, at lade kamera hvile, give personerne tid til at trække vejret og sænke tempoet, selv under en heftig biljagt. Et modigt valg, men det virker!

Homage til klassisk 007
Spectre er proppet med slet skjulte hentydninger til klassiske Bond-film. Fra det åbenlyse fokus på forbrydersyndikatet Spectre, over referencen til On Her Majestys Secret Service (1969) med klinikken i bjergene samt helikopterscenen fra For Your Eyes Only (1981), og til togscenen, der er som taget ud af kampen mellem Bond (i Roger Moores skikkelse) og Jaws (Richard Kiel) i The Spy Who Loved Me (1977).

Desuden spiller Q (Whishaw) en vigtig rolle, 007 får liret sarkastiske kommentarer om de mange gadgets af sig, og han tager sig endda en køretur i den klassiske Aston Martin fra Goldfinger (som blev skudt i småstykker i Skyfall). Ligeledes minder den nye Moneypenny (Harris) meget om den klassiske (Lois Maxwell), der bliver overset og slet ikke værdsat tilstrækkeligt af hverken M eller 007.

SPECTRE

Det er fint med de mange hentydninger og hints til fortiden, men de gør ikke meget for filmen, hvis deres eneste funktion er, at 007-nørder skal nikke bifaldende, uden at det gavner historien. Dermed ikke sagt, at det er tilfældet hele tiden, men nogle gange virker de mange referencer mere som netop dét, end de rent faktisk tilfører historien noget. Ikke mindst er togturen gennem ørkenen fuldstændig meningsløs. Hvorfor i al verden tager han ikke et fly eller en helikopter?

Skurke og babes
Vi var allerede på forhånd overbevist om, at valget af Christoph Waltz som filmens mystiske hovedskurk var et pletskud, og den tysk-østrigske skuespiller fra bl.a. Inglourious Basterds og Django Unchained skuffer heller ikke denne gang. Han er elegant, velformuleret og den perfekte psykopat (hvis det da er en kompliment) og glimrende som chef for Spectre, men vi ville ønske, at han havde fået lidt mere tid på lærredet.

Waltz mestrer den omskiftelige psykopat til fingerspidserne, men hvorfor man har valgt at indlægge en så eksplicit voldsscene (i ren Game of Thrones-stil), at den nærmest bryder med, hvad Bond-filmene står for, er os en gåde.

SPECTRE

Hvad angår de sagnomspundne Bond-babes, så er valget denne gang faldet på veteranen Monica Bellucci og stjerneskuddet Léa Seydoux. Bellucci skuffer ikke, men vi forstår ikke helt, hvorfor hun er med, da hun har kun to-tre minutter i rampelyset.

Derimod har Seydoux fået en langt større rolle. Hun sidder ikke alene inde med vital information om Spectre, men deltager også i jagten – og får efterhånden den unikke position, som Diana Rigg havde i On Her Majesty’s Secret Service. Seydoux gør en god figur og er – noget overraskende – en lidt mere klassisk Bond-babe, end vi på det seneste har været vant til. Her er der 007, der må redde hende.

Daniel Craig giver endnu en gang en klippefast fortolkning af den verdensvante agent. Når det er sagt, så havde vi nok foretrukket lidt mindre stenansigt og bare en smule af den charme, som Sean Connery udstrålede.

Lea Seydoux

Stadig plads til Bond?
I disse moderne filmtider med flere actionhelte end nogensinde, hvoraf mange kæmper for at fravriste 007 hans enestående position (bl.a. Jason Bourne, Ethan Hunt fra Mission: Impossible-serien og Bryan Mills fra Taken-filmene), er det blevet sværere for Bond-producenterne at positionere sig. Det blev vi ikke mindst vidne til under Brosnan-æraen, hvor man forsøgte at redefinere Bond og give ham en relevant plads efter den kolde krigs ophør.

Spectre

Med de tiltag, der er gjort efter Craigs indtog, er der bestemt stadig plads til 007. Han er mere moderne, mere sårbar og ikke længere ufejlbarlig, men har beholdt en række centrale kendetræk ­– herligt politisk ukorrekt, mandschauvinistisk skørtejæger og drukkenbolt med en humor tør som sandpapir og en ekstrem overlevelsesevne.

Craig selv har udtalt, at han hellere ville skære sine pulsårer over end at iklæde sig den hvide smoking og bestille en Dry Martini endnu en gang, men det skal vi nok tage med et gran salt. Han har trods alt sagt, at han ville gå på pension, efter hver film.

SPECTRE SPECTRE SPECTRE SPECTRE Spectre
<
>
(Foto: Producent)

Vi håber inderligt, at han fortsætter – og hellere end gerne med den sublime, sofistikerede Sam Mendes i instruktørstolen – så vi igen kan høre ham sige de magiske ord: “The name is Bond, James Bond!”

Alt i alt er Spectre en sofistikeret Bond-film, som giver os nye nuancer af den komplekse figur, fantastisk klip og foto, et spændende drive og interessante personer – omend med lidt for meget fokus på det nostalgiske. Fortsat topunderholdning sikrer fem hårdtslående stjerner!

Fakta

  • Release: 30. oktober 2015
  • Instruktion: Sam Mendes
  • Med: Daniel Craig, Christoph Waltz, Léa Seydoux, Ralph Fiennes, Monica Bellucci, Ben Whishaw, Naomie Harris
  • Genre: Action
  • Land: USA
  • År: 2015
  • Tid: 02:28 timer

IMDB Rating

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Klassisk Star Wars

Med deres første originale serie puster Disney nyt, men samtidig klassisk liv i Star Wars-sagaen.

Superunderholdende superhelte

Vi troede, at vi var blevet trætte af superheltefilm, men Avengers 3 viser, at der stadig er slagkraft i genren.

Spektakulær afslutning

Alle kræfter forenes, når vores helte én gang for alle skal sætte en stopper for ondskaben i en actionfyldt film krydret med gode karakterer og følelser.

Magi i Dødsriget

En af de smukkeste film nogensinde!

Usædvanlig charmerende

Efter gigantsuccesen med relanceringen af klassikeren Skønheden og Uhyret i 3D i biografen sidste år gentog Disney for nylig succesen med en af de største moderne klassikere, den usædvanlig charmerende animationsfilm Find Nemo.
For længe siden i en medieverden langt, langt fra vores så et rum-eventyr dagens lys, men 22 år senere bristede boblen. Kan vor tids “sci-fi troldmand” J.J. Abrams puste nyt liv i Star Wars-universet?

Følelsesladet og morsomt mesterværk

Med Inderst inde konsoliderer Pixar sig som den bedste og mest innovative aktør på det blomstrende animationsmarked.

Puster nyt, magisk liv i eventyret

Disney er begyndt at filmatisere deres største animationssucceser, og live-versionen af Askepot er et pletskud af en eventyrfilm.

Dyredokumentar med dubbing

Disneys genindspilning af Løvernes konge er en blandet oplevelse. Vi har aldrig set bedre, mere naturtro animation, men teknologien står i vejen for det følelsesmæssige.

Top popcorn-underholdning

Tidernes mest omtalte 3D-film, som nærmest ene og alene genindførte formatet i biografen, udkom på BD for to et halvt år siden – i 2D! På grund af en eksklusiv aftale med Panasonic har den gemene hob måttet vente indtil nu, før de kunne nyde den fuldt ud på deres eget 3D-tv.

Elefantastisk!

Live-versionen af Dumbo fornyer klassikeren, men slår dog ikke originalen.

Arv og miljø i eventyrland

En af Disneys mest mindeværdige skurke, Malavia fra Tornerose, får lov til at fortælle sin grumme historie.

Flot, men konventionelt fra Disney

Visuelt er Vaiana en af Disneys lækreste film, men historien er langtfra lige så spektakulær.

Superhelt med politisk brod

Panteren viser kløer over for samfundets undertrykkelse i et visuelt festfyrværkeri af en film.

Rosekrigen

I den tredje film om den gemytlige Captain America og hans brogede vennekreds er det indre splid og moralske dilemmaer, der er i centrum. Underholdende, men langtrukket.

Sololøb fra Han Solo

En godkendt udmøntning af Han Solos oprindelse.

You go girl!

Heftige Brie Larson sparker røv som hårdtslående superhelt med atomkræfter.

Sarkastiske superhelte

Ironi og sarkasme går som en rød tråd gennem vores tredje møde med tordenguden – og det virker.

Morsom myremand

Film om diverse superhelte er nærmest blevet hverdagskost for filmpublikummet de seneste år. Alligevel er Ant-Man et frisk tilskud til genren, som formår at balancere humor og action på tilfredsstillende vis.

Meget letbenede superhelte

Småkryb som superhelte kan være sjovt, men Ant-Man 2 er lidt for meget en letvægter.

Star Wars go home!

Med Guardians of the Galaxy tager Marvel brodden af den pompøse sci-fi-genre én gang for alle, og det sker med humor, action – og med bravur.

Woody takker af

24 år efter deres banebrydende debutfilm takker Toy Story-banden af med en solid, men temmelig overflødig firer.

Marvel imponerer igen

Kaptajnen er tilbage – og han er vred! Marvel giver os endnu en mastodontisk film med stor underholdningsværdi.

Holder dampen oppe

De Utrolige 2 tager tråden op fra den første film. Stadig solid underholdning, men afgjort ikke nyskabende.

Charmerende gensyn

Find Nemo er en af de bedste animationsfilm nogensinde, og dermed har fortsættelsen ekstra stor faldhøjde.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Den legendariske, iskolde søster Ratcheds baggrundshistorie danner den perfekte ramme for en usædvanlig vellykket TV-serie.
    Med deres første originale serie puster Disney nyt, men samtidig klassisk liv i Star Wars-sagaen.
    I et ellers gennemsnitligt drama om at rejse sig efter en familietragedie og derpå følgende alkoholisme leverer Ben Affleck den ægte vare.
    September byder på kortere dage og mørkere nætter. Perfekt til lange, lade aftener foran TV’et.
    Hilary Swank leder en international besætning med kurs mod Mars, men både ekspeditionen og familien derhjemme oplever grus i maskineriet.
    Christopher Nolans nye film er en herlig, til tider absurd blanding af James Bond, sci-fi og dommedagsprofeti.
    I et konservativt TV-miljø gennemsyret af mandschauvinisme og sexchikane slår kvinderne igen.
    Amerikanerne prøver at genskabe magien fra Braveheart, men ender med en maveplasker.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.