Følg oss på

Søg efter tests, nyheder, anmeldelser...

Snowden

Helt eller skurk?

Er Edward Snowden en folkehelt eller en klassisk landsforræder? Oliver Stone giver os sin version.
Karakter
Drama
Snowden

Efter at Edward Snowden i 2013 smuglede titusindvis af dokumenter ud – der beviste, at den amerikanske regering masseovervågede sine egne borgere plus både venner og fjender – og overleverede dem til pressen, har verden haft et splittet syn på denne budbringer. Er han en spion og landsforræder, der har svigtet sit land, eller en helt, der burde have Nobels fredspris?

Lad os bare få det sagt med det samme: Der er overhovedet ingen tvivl om, hvilken lejr Oliver Stone tilhører, og som i de fleste af sine film har han en klar politisk dagsorden med Snowden. Men af en Stone-film at være giver han os en relativt neutral fremstilling af Snowden-affæren. Faktisk lidt for neutral i vores øjne.

Den vaskeægte patriot Ed Snowden ønskede allerede i en ung alder at tjene sit land, og som han siger i filmen, var det 9/11, der gjorde, at han forsøgte at blive elitesoldat. Desværre var det så som så med fysikken, og i stedet søgte han ind i efterretningsvæsnet.

Som den bedste på sin årgang fik han job i CIA og blev snart involveret i den omfattende overvågning, der blev indført efter 11. september. En overvågning, der i praksis indebar, at CIA, FBI og NSA kunne læse borgernes e-mails, blogs, Facebook-opdateringer og sms’er, aflytte deres telefoner og få adgang til deres private pc’er – selv om der ikke forelå begrundet mistanke.

Jo længere Snowden var involveret i denne overvågning, jo dårligere smag fik han i munden, indtil han for fire år siden gik til pressen og endte som politisk flygtning i Rusland.

Stone giver os en lejlighedsvis næsten banal, ind-med-skeer forklaring af ulemperne ved at leve i et overvågningssamfund. Indimellem bliver de samtaler, Snowden har – oftest med kæresten Lindsay (Woodley) – lige lovlig naive og overpædagogiske. Hvilket underminerer den dokumentariske illusion. Desuden lægger filmen for meget vægt på forhold mellem Snowden og Lindsay; her burde Stone have været skarpere i klipperummet.

000085740016.jpg Sacha Sacha Sacha "Sacha" Snowden_3 Snowden_2
<
>
Snowden

Filmen handler om en af de største udfordringer, vores samfund står over for i dag, hvor man i den gode sags navn hævder, at målet helliger midlet. Mens alle vi, der har rent mel i posen, faktisk burde slippe for at vise det frem. Hvilket da også er Stones hovedbudskabet i en film, der fremstår overraskende ukontroversiel. Han burde have “spicet” manuskriptet lidt mere op. Fire stjerner.

Annonce

Billedkvaliteten er helt i top og matcher den fornemme fotografering. Lydsporet (dts-MA 5.1) er tilfredsstillende, og bonusmaterialet giver os masser af interessant info om Snowden og hans sag.

Fakta
  • Blu-ray
  • Release: 2. februar 2017
  • Instruktion: Oliver Stone
  • Med: Joseph Gordon-Levitt, Shaileen Woodley, Melissa Leo, Rhys Ifans, Zachary Quinto, Nicolas Cage
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2016
  • Tid: 2:14 timer
IMDB Rating
forfatter
Skrevet af

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Vis kommentarer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Redaktionen anbefaler

Læs også

Er Edward Snowden en folkehelt eller en klassisk landsforræder? Oliver Stone giver os sin version.

Er Edward Snowden en folkehelt eller en klassisk landsforræder? Oliver Stone giver os sin version.

Er Edward Snowden en folkehelt eller en klassisk landsforræder? Oliver Stone giver os sin version.

Er Edward Snowden en folkehelt eller en klassisk landsforræder? Oliver Stone giver os sin version.

Er Edward Snowden en folkehelt eller en klassisk landsforræder? Oliver Stone giver os sin version.

Er Edward Snowden en folkehelt eller en klassisk landsforræder? Oliver Stone giver os sin version.

Er Edward Snowden en folkehelt eller en klassisk landsforræder? Oliver Stone giver os sin version.

Er Edward Snowden en folkehelt eller en klassisk landsforræder? Oliver Stone giver os sin version.

Kontaktinformation

Publish AS
Billingstadsletta 19 B
1396 Billingstad
© 2020 Publish AS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© 2020 Publish AS - Lyd & Billede arbejder efter reglerne for god presseskik. Som læser har du kun ret til at anvende indholdet på lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål forudsat, at du henviser til kilden samt respekterer alle ophavsrettigheder. Du må ikke anvende indhold, herunder (men ikke begrænset til) ikoner, til noget andet formål eller på nogen anden måde end sådanne, som måtte være udtrykkeligt aftalt. 4:02 NB: Artikler, som ikke ligger bag betalingsmuren, er "købt fri" af vedkommende producent/leverandør.