TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

Show Me a Hero

HBO Nordic

Paul Haggis giver os et meget realistisk billede af en New York-forstads udfordringer med race- og boligpolitik i slutningen af 1980’erne.

forfatter
Publiceret 13/09/2015 - 11:02
Karakter
Drama
Show Me a Hero

Paul Haggis har tidligere instrueret storfilm som Crash, In the Valley of Elah og The Next Three Days. Nu har han taget skridtet ind i streaming-verdenen og i en miniserie, der sætter fokus på bolig- og racekonflikter i New York City-forstaden Yonkers, kastet sig over amerikansk småbypolitik af værste skuffe.

youtu.be/Gw94JPABkcM

Show Me a Hero_7

David Simon – manden bag successerier som The Wire og Treme – har skrevet manuskriptet sammen med journalisten William F. Zorzi. Det er til dels baseret på virkelige hændelser i byen Yonkers, som i 1987 af staten New York bliver pålagt at bygge 200 almene boliger, primært til afroamerikanere, midt i byens bedste – hvide – kvarter. Og det må jo give ballade. Ingen er selvfølgelig imod socialt boligbyggeri i deres kvarterer, fordi det skal huse fattige sorte, men fordi de er bekymret for, at det vil påvirke huspriserne i nabolaget i negativ retning (!).

Byens politikere, inklusive den unge komet Nick Wasicsko (Isaac), er standhaftige modstandere af projektet og kæmper imod med en horde af advokater, så længe de kan – indtil byen trues af økonomisk ruin som følge af gigantiske bøder fra delstaten.

Sussman predicts Nick gets eaten

Da Wasicsko bliver valgt som borgmester kun 28 år gammel, får han efterhånden et andet syn på sagen. Han stikker fingeren i jorden og indser – på forbilledlig realpolitisk vis – at der ikke er nogen vej udenom. Men dermed bliver han jaget vildt i byrådet, anført af populisten Hank Spallone (Alfred Molina i en glansrolle).

I baggrunden funkler gamle stjerner som James Belushi og Winona Ryder, mens Nick bliver mere og mere optaget af den tidligere borgmesters yndige sekretær – alt sammen akkompagneret af Bruce Springsteens bedste arbejdersange.

Show Me a Hero_6

Desværre er der lidt for meget fokus på politiske teknikaliteter og kampe mellem bureaukrater, hvor der burde være større opmærksomhed på privatpersonerne i serien. På det plan lykkedes Simons bedre med Treme. Oscar Isaac (Ex Machina) er dog fantastisk i rollen som den entusiastiske politiker, der vil til tops i den “lille” by og brænder efter at gøre en forskel, men gradvis mister noget af sin tro på systemet efter mødet med virkeligheden.

En meget seværdig og befriende anderledes serie, som det tager lidt tid at falde for, men som afgjort er værd at bruge nogle aftener i efterårsmørket på. Fem stjerner.

Interior City Hall Coucil Chambers Show Me a Hero_5 Show Me a Hero_4 Show Me a Hero_3 They arrive at Doreen's door
<
>

Hele serien kan streames fra HBO Nordic nu og byder (såfremt man har en okay bredbåndsforbindelse) på rigtig godt lyd- og billedkvalitet.

Læse hele artikkelen? eller bliv medlem af LB+.

Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk

LB+ inkluderer
  • Over 5.000 produkttests
  • Undgå fejlkøb med vores råd og guides
  • Deltag i L&B-forummet med andre lyd- og billedentusiaster
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Altid opdateret på sidste nyt
  • Nyhedsbrev direkte i din indbakke
  • L&B TechCast – en podcast af Lyd & Billede
  • Ingen bindingsperiode – opsig, når du vil!

Vi tester for dig!

Fakta
  • Release: 17. august 2015
  • Instruktion: Paul Haggis
  • Med: Oscar Isaac, Carla Quevedo, Ilfenesh Hadera, Peter Riegert, Winona Ryder, Alfred Molina, Jon Bernthal, James Belushi
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2015
  • Tid: 05:30 timer
IMDB Rating
forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Kommentarer


Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Vinder hun kronprinsens hjerte? Netflix frigiver trailer til premiereklar norsk spillefilm.
Dramaet der greb hele verden! En højdramatisk historie fra virkelighedens verden – men Howard får aldrig hævet temperaturen til kogepunktet.
Gosling vs. Evans! Russo-brødrene giver deres bud på en hæsblæsende spionfilm, men glemmer det menneskelige aspekt.
Se trailer for ny Star Wars-serie på Disney+ Der er en ny Star Wars-serie på vej fra Disney+. Se den første fulde trailer her.
Nu kan du streame Game of Thrones i 4K-kvalitet Skarpere 4K-versioner af Game of Thrones 1.-8. sæson er nu klar på HBO Max. Det var på tide!
Schweizisk splatterfilm tester ny crowdfunding-model Mad Heidi er finansieret af fans, der får del i overskuddet, hvis filmen bliver en succes.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend