Anmeldelse: Sharp Objects

Familiehelvede i lilleby-Amerika

Amy Adams vender modvilligt tilbage til hjembyens klamme favn – hvilket hun hurtigt fortryder.
Karakter
Thriller
Sharp Objects
Annonce
Annonce
forfatter

Den lettere traumatiserede – og stærkt alkoholiserede – avisjournalist Camille (Adams) bliver af sin redaktør tvunget til at vende tilbage til den lille by, hvor hun voksede op: Wind Gap, Missouri. En teenagepige er blevet dræbt, og en anden er sporløst forsvundet. Redaktøren af avisen vil have en indfødt på stedet for at give artikelserien et personligt præg. Meget modvilligt kører Camille hjem – og må konfrontere alle fortidens dæmoner.

Miniserien er baseret på Gillian Flynns roman af samme navn og tager os på en rejse til nutidens lilleby-Amerika med intolerance over for folk fra storbyerne, skjulte konflikter og sladder samt en totalt dysfunktionel familie øverst i byens hierarkiet.

Camilles mor (en glimrende Patricia Clarkson) ejer byens største virksomhed og er følelsesmæssigt afstumpet; hun nærmest hvæser ad sin ældste datter, når hun kommer for at dække mordsagen – og lægger ikke skjul på, hvor lidt hun er elsket.

Instruktør Jean-Marc Vallée giver os en flot miniserie, hvor vi som en flue på væggen følger Camilles rejse i nutiden og hendes dystre fortid med elegant, effektivt krydsklipning mellem dagens strabadser og de dæmoner, der hjemsøger hende fra den fjerne og den nære fortid – dæmoner, som hun har forsøgt at tæmme med selvskade og et massivt indtag af vodka. Det hele aldeles fornemt filmet.

Annonce

Amy Adams er skræmmende god som den komplekse journalist, der drukner sine sorger og ikke kan forholde sig til sine medmennesker, men det er faktisk Eliza Scanlen som hendes halvsøster Amma, der yder den stærkeste præstation – og det siger ikke så lidt i dette imponerende trekløver af kvinderoller. En teenagepige, der har mange sider, og som man ikke rigtig kan blive klog på. Samspillet imellem de to søstre er en fryd at overvære.

(Foto: Fox/Paramount)

Sharp Objects er en aldeles fortrinlig serie med spændende thriller-elementer, en gennemsyrende ubehagelig stemning, som konstant lurer under overfladen, og et familiedrama af de sjældne. Det hele toppet med fremragende skuespil. Slutningen er desværre et lidt for konstrueret antiklimaks, og serien kunne nok have været skåret med en-to episoder. Men afgjort en af årets bedste serier. Fem bundsolide stjerner.

Sjældent (aldrig?) har vi set en tv-serie med bedre teknisk Blu-ray-kvalitet! Det smukke, frodige sydstatslandskab stråler imod os i en eksplosion af farver, og det komplekse surround-spor (DTS-MA 5.1) med masser af herlig musik er et pletskud. Kun en fem minutters feature om indspilningen i den fiktive by som bonusmateriale.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 19 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
Fakta
  • Blu-ray
  • Release: 13/12/18
  • Instruktion: Jean-Marc Vallée
  • Med: Amy Adams, Patricia Clarkson, Chris Messina, Eliza Scanlen, Matt Craven, Henry Czerny, Madison Davenport
  • Genre: Thriller
  • Land: USA
  • År: 2018
  • Tid: 8:00 timer
IMDB Rating

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Annonce
Annonce

Læs også

Historisk Golden Globe til afdød stjerne.
Amazons streaming-tjeneste vil tilbyde mere eksklusivt indhold til de nordiske kunder og lancerer et samarbejde med ErosSTX.
Efter en lang coronapause er ventetiden (snart) forbi – se traileren til 4. sæson her.
Den nye, internationale streaming-tjeneste Paramount+ kommer snart til Norden. Nu er prisen (og noget af indholdet) klar.
Årets første forårsmåned byder på lysere dage og masser af spændende indhold fra streaming-tjenesterne.
Hvad nu hvis det var Sovjetunionen, der først fik sat en mand på Månen?
Big Sky er et levende bevis på, at selv en af branchens mest erfarne og anerkendte serieskabere kan ramme ved siden af.
To mennesker gør en hel nat deres yderste for at såre og ydmyge hinanden. Den slags kommer der filmkunst ud af.
Tom Hanks brillerer i sobert western-epos med hjertet på rette sted.
Stærke kvinder med meget personlige problemer er drivkraften bag dette stærke Netflix-drama.
En sand historie om en utrolig arkæologisk udgravning er blevet en lille (britisk) perle af en film.
Årets korteste måned byder på lysere dage og masser af nye streaming-titler.
Omar Sy er en smart, elegant gentlemantyv i ny fransk serie, der oser af charme.
Amazon serverer en barsk, beskidt og realistisk mafiahistorie set fra kvindernes synspunkt. Et frisk twist på en lidt stivnet genre.
Vellykket kostumedrama er en blanding af Dollars, Askepot, Farlige forbindelser og Downton Abbey – plus et strejf af Fifty Shades of Grey.
En graviditet, der går frygtelig galt, er ved at rive en ung familie i stykker.
Med Equinox leverer Netflix en af deres bedste nordiske produktioner hidtil.
11 dages juleferie i coronaens tegn, men hvad skal man se for at hygge sig og slappe af?
Endnu en gang leverer Pixar et teknisk pletskud akkompagneret af en stærk emotionel historie.