TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

Anmeldelse: Robert the Bruce

En skotsk tragedie

Amerikanerne prøver at genskabe magien fra Braveheart, men ender med en maveplasker.

Karakter
Drama
Robert the Bruce
forfatter
Publiceret 25/08/2020 - 17:35

Vi befinder os på den skotske hede i begyndelsen af 1300-tallet. Efter at William Wallace blev henrettet af englænderne (episk fremstillet af Mel Gibson i Braveheart), har skotterne kæmpet en intern strid om, hvem der skal lede Skotland.

Robert the Bruce (Macfadyen) var en af Wallaces nærmeste allierede og forsøger at udfylde det tomrum, som frihedshelten efterlod – og gøre krav på den skotske trone. Det sker ikke uden kamp.

 

Efter flere års næsten-borgerkrig, hvor Roberts tilhængere kæmper mod tilhængerne af John Comyn, resignerer Robert og beder sine tropper om at rejse hjem. Dermed bliver han jaget vildt, idet englænderne udlover 50 guldmønter for hans hoved på et fad.

Vi følger Robert på flugt fra dusørjægere, idet en lille familie i hemmelighed giver ham husly vinteren over. Med fare for sit eget liv tager krigsenken Morag (Hutchison) Robert ind, selv om hun ved, at hendes svoger jagter ham. Hun og børnene giver ham mad og pleje, og støtter hans krav på tronen.

Det er bestemt ikke en ny Braveheart, den australske instruktør Richard Gray har lavet. Robert the Bruce minder mere om en billig direkte-til-video-film med et ufærdigt manuskript, blottet for dramaturgisk nerve og spænding.

Et lille tip: Når du ser et Blu-ray-cover med en masse gode anmeldelser fra websites, du aldrig har hørt om, så er der sikkert en grund til, at du aldrig har hørt om dem …

(Foto: Universal/Sony)

Den eneste af skuespillerne, der slipper godt fra denne misere (bortset fra fabelagtige Jared “Chernobyl” Harris, som kun er med i to minutter), er Anna Hutchison. Hendes karakter virker ægte og troværdig, og vækkes fint til live af Hutchinson.

Hovedrolleindehaveren Angus Macfadyen, derimod, har lige så meget charme og karisma som en blomsterpind, og vi er flintrende ligeglade med hans uinteressante og uinspirerede figur. Han får dog heller ikke meget hjælp fra manuskriptforfatterne.

Den kritisk dårlige lyssætning minder om et middelmådigt filmskoleprojekt, mens rekvisitter og kostumer ser ud, som om de er købt hos Frelsens Hær.

Hele filmen udstråler lavbudget, og plottet halter af sted. Det hjælper bestemt heller ikke, at filmen er ufattelig langtrukken og kedelig. Hvilket faktisk er lidt af en bedrift i betragtning af den spændende historie og den fascinerende person, den skildrer. Styr langt udenom! To sølle stjerner.

Robert the Bruce_7 Robert the Bruce_6 Robert the Bruce_1 Robert the Bruce_5 Robert the Bruce_2
<
>
(Foto: Universal/Sony)
Fakta
  • Blu-ray
  • Release: 10. august 2020
  • Instruktion: Richard Gray
  • Med: Angus Macfadyen, Anna Hutchison, Talitha E. Bateman, Gabriel Bateman, Brandon Lessard, Diarmaid Murtagh, Stephen Murphy, Jared Harris
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2019
  • Tid: 2:04 timer
IMDB Rating
Robert the Bruce Biography, Drama, History, War | June 28, 2019 (United Kingdom) Summary:
Countries: United States, Australia, United KingdomLanguages: English

Kommentarer


Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Maverick vender (endelig!) tilbage Nu er der kun seks dage tilbage, til Maverick flyver igen – i Top Gun 2.
Svensk Amazon Prime-serie på vej Endelig tager Amazon fat i Norden og satser på lokalt produceret indhold.
Mere spionthriller fra Mellemøsten Mossads intrikate skyggekrig mod ærkefjenden Iran giver os fortsat en af de absolut bedste spionserier lige nu.
Middelmådigt fra Connelly Halvbroren til den mere kendte Harry Bosch har fået sin egen TV-serie, men vi er ikke synderlig imponeret.
Trailer til The Machinery 2 Nu er den første trailer til 2. sæson af den norske serie The Machinery her.
Finsk dansedrama fra Netflix Endelig er det Finlands tur til at nå ud til et globalt Netflix-publikum.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend