Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Parkland

Blu-ray anmeldelse

Den tidligere journalist Peter Landesman debuterer som filminstruktør med et historisk drama om timerne og dagene efter mordet på John F. Kennedy i 1963. Parkland tilføjer bemærkelsesværdig lidt til hændelsen.

Publiceret 02/05/2014 - 11:45
Parkland
Lorentz Celo

Den 22. november 1963 blev John F. Kennedy skudt og dræbt i Dallas, Texas. Parkland fortæller historien om forskellige mennesker, som var involveret i de begivenheder, der fulgte i dagene efter. F.eks. de læger og sygeplejersker, der forsøgte at genoplive præsidenten; den mand, der filmede mordet med et 8 mm kamera; samt pressen, efterretningstjenesten og Lee Harvey Oswalds familie.

Peter Landesman er tidligere journalist med en smule erfaring inden for filmfaget som producer og manuskriptforfatter. Parkland er hans debut som instruktør, og han har også skrevet manuskriptet, der er baseret på en bog af Vincent Bugliosi. Resultatet er ikke særlig godt. Landesman forsøger at belyse hændelsen på en alternativ måde, men formår ikke at tilføje noget nyt eller overraskende. Filmen er kun lejlighedsvis interessant, mest på grund af det historiske perspektiv.

At nærme sig drabet fra et mere “menneskeligt” perspektiv er dybest set en god idé, men så må det have større gennemslagskraft. Samlet set er Parkland en lidet mindeværdig affære, selv om ideen bag og produktionen er god. Tre stjerner.

Mange vil nok alligevel finde filmen værd at se, og Blu-ray-udgivelsen er ganske udmærket. Godt billede, fint lydspor og et interessant kommentarspor samt nogle slettede scener.

Karakter
Parkland

Fakta:

  • Release: 26. februar 2014
  • Instruktion: Peter Landesman
  • Medvirkende: Billy Bob Thornton, Paul Giamatti, James Badge Dale, Zac Efron, Jacki Weaver, Jackie Earle Haley
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2013
  • Tid: 01:33 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top