Search
Generic filters

: Nebraska

Blu-ray anmeldelse

77-årige Woody Grant bilder sig ind, at han har vundet en million dollars, men ingen vil køre ham ind for at hente gevinsten i Lincoln, Nebraska. Så han går selv.

Karakter
Drama
Nebraska

Woody (Dern) er en gammel gubbe – dårlig til bens, lettere alkoholiseret og med et skrantende helbred samt begyndende demens – men han har sat sig for, at han skal hente sin milliongevinst (som kun er et reklame-stunt) for at købe sig en ny pickup og en kompressor. Til sidst forbarmer hans yngste søn, David (Forte), sig over ham. Og de tos rejse bliver en anderledes roadmovie, hvor gammelt snavs kommer op til overfladen, men hvor nye bånd og gensidig forståelse også bliver knyttet.

På vejen stopper de (ufrivilligt) hos nogle slægtninge i en lillebitte by i Nebraska. Familien består af nogle herligt skæve personer, som alle kaster sig over Woody for at få en bid af hans imaginære penge. Sjældent er rednecks blevet portrætteret med så meget varme og underfundig humor. Og imens knytter far og søn en stadig stærkere relation.

Med kun seks film på atten år er Alex Payne ikke nogen særlig produktiv instruktør, men han har tidligere lavet stærke værker som Sideways og Rundt om Schmidt. I Nebraska tager han os med på en rejse gennem sin fødeegn og giver et brutalt ærligt portræt af både det golde Midtvesten, generationskonflikter og det komplicerede forhold mellem far og søn, men med meget kærlighed. Udsøgt og subtilt skuespil af en aldrende Bruce Dern, en vidunderligt rørende historie, flot fotografering og elegant klip gør det til en af årets ægte filmperler. Seks tindrende stjerner!

Udsøgt, blændende skarp billedkvalitet i sort-hvid ledsaget af et flot lydspor. Bonusmaterialet består af en absolut seværdig halvtimes bag-om-filmen.

Fakta

  • Release: 16. juli 2014
  • Instruktør: Alexander Payne
  • Medvirkende: Bruce Dern, Will Forte, June Squibb, Bob Odenkirk, Stacy Keach, Mary Louise Wilson
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2013
  • Tid: 01:55 timer

IMDB Rating

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Den legendariske, iskolde søster Ratcheds baggrundshistorie danner den perfekte ramme for en usædvanlig vellykket TV-serie.
    Med deres første originale serie puster Disney nyt, men samtidig klassisk liv i Star Wars-sagaen.
    I et ellers gennemsnitligt drama om at rejse sig efter en familietragedie og derpå følgende alkoholisme leverer Ben Affleck den ægte vare.
    September byder på kortere dage og mørkere nætter. Perfekt til lange, lade aftener foran TV’et.
    Hilary Swank leder en international besætning med kurs mod Mars, men både ekspeditionen og familien derhjemme oplever grus i maskineriet.
    Christopher Nolans nye film er en herlig, til tider absurd blanding af James Bond, sci-fi og dommedagsprofeti.
    I et konservativt TV-miljø gennemsyret af mandschauvinisme og sexchikane slår kvinderne igen.
    Amerikanerne prøver at genskabe magien fra Braveheart, men ender med en maveplasker.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.