: Lyset i havet

Storslået drama

Drama med høj lommetørklædefaktor, toppet med strålende skuespil.
Karakter
Lyset i havet
Annonce
Annonce
forfatter

I Lyset i havet, der er baseret på en roman M.L. Stedman, møder vi Tom Sherbourne (Fassbender), der kommer hjem fra Første Verdenskrigs skyttegrave, desillusioneret og rystet helt ind i sjælen. Han søger ro, stilhed og ensomhed – hvilket han i den grad finder i jobbet som fyrmester på den øde ø Janus ud for Australiens vestkyst.

Den indadvendte enspænder vækker dog varme følelser hos landsbypigen Isabel (svenske Alicia Vikander, Ex Machina). Som datter af en familie, der har mistet to sønner i krigen, ved hun noget om sorg og gør det til sin livsopgave at vække Tom “til live” igen. Sammen flytter de ud i ensomheden, men fortvivlelsen rammer dem, da det ene ventede barn efter det andet spontant aborteres. Så driver en lille robåd pludselig i land med en død mand – og et spædbarn!

Isabell bønfalder Tom om, at de skal beholde barnet og tie om hændelsen. Sådan bliver det, og de lever et godt liv, indtil de møder enken Hannah (Weisz). Det moralske dilemma, som Tom og Isabel nu står over for, bliver filmens fokus: Skal de fortælle sandheden eller lade som ingenting, bide de moralske kvaler i sig og leve videre, som de plejer?

Den grundlæggende historie er så tårepersende drama-romantisk, at man kunne mistænke selveste Nicholas Sparks (The Notebook) for at have skrevet manuskriptet. Det har han dog ikke – og tak for det! For selv om Lyset i havet forstår at trykke på alle de “rigtige” tåreperserknapper, så byder den på en meget bedre historie end en standard Sparks-film og – ikke mindst – skuespil i verdensklasse.

Annonce

De bundsolide skuespillerpræstationer ledsages af fotografering i verdensklasse. Adam Arkapaw (True Detective) lader kameraet svæve over det barske, majestætiske landskab og kærtegne de vejrbidte ansigter.

Instruktør og manuskriptforfatter Derek Cianfrance, der nærmest har specialiseret sig i komplicerede forhold mellem mænd og kvinder (Blue Valentine, The Place Beyond the Pines), har denne gang sænket tempoet og handlingen betragteligt i forhold til sine tidligere film, hvilket klæder historien og det intense drama. Men enkelte scener kunne med fordel være skåret ned.

Handlingen lægger op til, at der let kan spilles på de mest basale – og klichéagtige – følelser, gerne akkompagneret af klimprende, dyster musik. Det sker da også, at der indimellem males med en lidt for bred pensel, men det er afgjort til at leve med. Det er spændingen og det menneskelige aspekt Tom og Isabell imellem, der er filmens stærkeste kort, og det slår gnister af det nedtonede samspil mellem Fassbender og Vikander (de endte da også som par efter filmindspilningen).

Filmens største svaghed er, at dele af handlingen bliver for søgt og urealistisk (vi tror simpelthen ikke på det valg, Hanna giver Isabel), og at Cianfrance hen imod slutningen bliver for åbenlys i sit ønske om en følelsesmæssig reaktion fra publikum.

Alt i alt en mere “konventionel” film, end vi er vant til fra Cianfrance – på godt og ondt. Lyset i havet er en teknisk fremragende film med skuespil i verdensklasse, men skæmmes desværre af lidt for åbenlyst følelsesmæssigt publikumsfrieri og et for unuanceret manuskript. Men det rækker i den grad til fire stjerner – og det var blevet til fem, hvis den bare havde turdet være lidt mere subtil. En film, der er som skabt til at se arm i arm med sin elskede.

Annonce

Billedkvaliteten er rigtig god, men vi savner lidt mere smæld i farverne. Surround-sporet (DTS-MA 7.1) er af ypperste kvalitet – sjældent har vi hørt klarere dialogspor. Bonusmaterialet byder på et interessant kommentarspor med Cianfrance samt en kort bag-om-filmen og fokus på dens location.

picture1
<
>
(Foto: Producent)
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 19 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
Fakta
  • Release: 14. april 2017
  • Instruktion: Derek Cianfrance
  • Originaltitel: The Light Between Oceans
  • Med: Michael Fassbender, Alicia Vikander, Rachel Weisz, Genre:
  • Drama Land: USA
  • År: 2016 Tid: 2:13 timer
IMDB Rating

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Annonce
Annonce

Læs også

Historisk Golden Globe til afdød stjerne.
Amazons streaming-tjeneste vil tilbyde mere eksklusivt indhold til de nordiske kunder og lancerer et samarbejde med ErosSTX.
Efter en lang coronapause er ventetiden (snart) forbi – se traileren til 4. sæson her.
Den nye, internationale streaming-tjeneste Paramount+ kommer snart til Norden. Nu er prisen (og noget af indholdet) klar.
Årets første forårsmåned byder på lysere dage og masser af spændende indhold fra streaming-tjenesterne.
Hvad nu hvis det var Sovjetunionen, der først fik sat en mand på Månen?
Big Sky er et levende bevis på, at selv en af branchens mest erfarne og anerkendte serieskabere kan ramme ved siden af.
To mennesker gør en hel nat deres yderste for at såre og ydmyge hinanden. Den slags kommer der filmkunst ud af.
Tom Hanks brillerer i sobert western-epos med hjertet på rette sted.
Stærke kvinder med meget personlige problemer er drivkraften bag dette stærke Netflix-drama.
En sand historie om en utrolig arkæologisk udgravning er blevet en lille (britisk) perle af en film.
Årets korteste måned byder på lysere dage og masser af nye streaming-titler.
Omar Sy er en smart, elegant gentlemantyv i ny fransk serie, der oser af charme.
Amazon serverer en barsk, beskidt og realistisk mafiahistorie set fra kvindernes synspunkt. Et frisk twist på en lidt stivnet genre.
Vellykket kostumedrama er en blanding af Dollars, Askepot, Farlige forbindelser og Downton Abbey – plus et strejf af Fifty Shades of Grey.
En graviditet, der går frygtelig galt, er ved at rive en ung familie i stykker.
Med Equinox leverer Netflix en af deres bedste nordiske produktioner hidtil.
11 dages juleferie i coronaens tegn, men hvad skal man se for at hygge sig og slappe af?
Endnu en gang leverer Pixar et teknisk pletskud akkompagneret af en stærk emotionel historie.