Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Alien + Gravity = Life

Life

Sci-fi-gyser læner sig tungt op ad klassikerne Alien og Gravity.

Publiceret 08/09/2017 - 16:02
Alien + Gravity = Life
Tor Aavatsmark

Mange kilometer over Jorden, om bord på den internationale rumstation ISS, befinder der sig astronauter fra hele verden. NASA har en sonde på vej dertil med nye jordprøver fra overfladen af Mars, og i materialet gør astronauterne en fantastisk opdagelse.

Hvor længe har menneskeheden ikke ledt efter liv på andre planeter og stillet sig selv det spørgsmål, om vi er alene eller ej? I Life får de svaret – på den hårde måde!

Miranda (svenske Rebecca Ferguson) er ansvarlig for sikkerheden om bord, mens David (Gyllenhaal) er rumstationens læge. Begge får forbandet travlt, da den lille, søde amøbe, de finder i jordprøven fra Mars, vokser sig til et stort, blodtørst monster og slipper løs. Åbenbart en form for liv, der er ekstremt svært at få has på. Sikkerhedsbarriererne falder som dominobrikker, og spørgsmålet går fra, om de kan redde besætningen, til om alt liv på Jorden er i fare.

Ligeledes svenske Daniel Espinosa (Safe House) har instrueret en spændende sci-fi-gyser, men nyskabende er den ikke ligefrem. Da det ikke længere så lille og søde monster slipper løs, har han og manuskriptforfatterne stjålet hæmningsløst fra bl.a. Alien. Selv om monsteret denne gang har en mere blæksprutteagtig form, har det klare paralleller til Ridley Scotts klassiske xenomorph. Det sprænger sig endda ud af kroppen på folk.

Hovedplottet om en ukendt, ukontrollérbar livsform, der slipper løs, og en besætning spærret inde i ude verdensrummet, er som hentet ud af drejebogen til Alien. Derudover har man også forsøgt at kopiere de heftige rumscener fra Gravity. Der er ikke noget galt i at lade sig inspirere, men Life formår aldrig rigtig at overraske. Jovist er den indimellem sitrende spændende, men både plottet, personerne og deres handlinger er meget forudsigelige. Og så er det hele gjort meget bedre før. Tre stjerner.

4K-udgivelsen af Life byder på et virkelig heftigt surround-spor (DTS-MA 7.1). Imponerende detaljerigt, elegant mikset og med masser af både punch og finesse. Billedkvaliteten er også rigtig god, men er svær at skelne fra den almindelige Blu-ray-udgivelse. Bonusmaterialet består af nogle udeladte scener samt fire korte features.

picture1
<
>
(Foto: Universal/Sony)
Karakter
Alien + Gravity = Life

Fakta:

4K UHD Blu-ray
Release: 7. august 2017
Instruktion: Daniel Espinosa
Med: Rebecca Ferguson, Jake Gyllenhaal, Ryan Reynolds, Hiroyuki Sanada, Olga Dykhovichnaya, Ariyon Bakare
Genre: Science fiction
Land: USA
År: 2017
Tid: 1:44 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top