Da narkotika fra Sydamerika begyndte at strømme ind på det amerikanske marked i 1980’erne, og Kongressen samtidig nedlagde forbud mod USA’s indblanding i borgerkrigslignende tilstande i regionen, fandt CIA en kreativ måde at finansiere en fordækt krig i Nicaragua på. De indgik en hemmelig alliance med lokale narkobaroner, gav dem beskyttelse og lod dem sælge deres gift på gaderne i USA.
Til gengæld fik de penge – penge, der gik til våben til oprørerne og til amerikanske elitesoldater, der opererede i marken (skjult for den amerikanske offentlighed) i Nicaragua.
Den amerikanske provinsjournalist Gary Webb (Renner) fik nys om skandalen og offentliggjorde en artikelserie om “The Dark Alliance” i en lokal avis i 1996. CIA gik straks til modangreb og sværtede Webb, hans karriere og hans privatliv til. Kill the Messenger fortæller om hans umulige kamp for at blive troet.
Vi får en fascinerende historie serveret med en glimrende Jeremy Renner i hovedrollen som den ordinære, joviale amerikaner, der kæmper for retfærdighed og for pressens ret (og pligt!) til at gå staten efter i sømmene.
Desværre er filmen lidt for ujævn og dramaturgien for haltende til, at det lykkes den at holde spændingen oppe. Der er ellers masser af interessant materiale, som en mere erfaren instruktør nok kunne have udnyttet bedre. Men for mange dødpunkter og brudte sidespor. Fire stjerner.
Lydsporet (dts-MA 5.1) holder meget høj kvalitet, mens billedet indimellem lider under lidt for meget billedstøj. Kommentarspor, udeladte scener og tre minidokumentarer er, hvad vi får i bonus.
Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk
- Over 5.000 produkttests
- Undgå fejlkøb med vores råd og guides
- Deltag i L&B-forummet med andre lyd- og billedentusiaster
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Altid opdateret på sidste nyt
- Nyhedsbrev direkte i din indbakke
- L&B TechCast – en podcast af Lyd & Billede
- Ingen bindingsperiode – opsig, når du vil!

Vi tester for dig!
- Release: 14. september 2015
- Instruktion: Michael Cuesta
- Med: Jeremy Renner, Robert Patrick, Jena Sims, Mary Elizabeth Winstead, Rosemarie DeWitt, Michael Sheen, Paz Vega
- Genre: Thriller
- Land: USA
- År: 2015
- Tid: 01:52 timer
Kommentarer
Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.