Anmeldelse: Kadaver

Hvad skal man leve af efter dommedag?

Netflix’ første norske spillefilm har store ambitioner og et fascinerende plot, men svigter desværre på centrale punkter.
Karakter
Gyser
Kadaver
Annonce
Annonce
forfatter

Med Kadaver præsenterer Netflix sin første norske spillefilm. Ambitionerne er store, og udgangspunktet lovende, men desværre holder det ikke hele vejen hjem.

Norge ligger i ruiner efter en atomkatastrofe, byerne er ødelagt og forurenet, og de overlevende kæmper om de knappe ressourcer, hvoraf mad er den mest prekære.

 

Da en omrejsende “cirkusdirektør” inviterer til fest og teater ledsaget af et gourmetmåltid, er den lille familie bestående af Leonora (Witt), Jacob (Gullestad) og deres datter Alice (Remman) ikke svære at lokke.

Annonce

Der burde nok have ringet en klokke for Leonora og Jacob – når noget virker for godt til at være sandt, så er det det som regel også. Heri ligger da også hovedproblemet i instruktør Jarand Herdals andre spillefilm: Vi har virkelig svært ved at tro på den konstruerede historie.

Selvfølgelig er alting ikke, som det ser ud – hvilket vi heller ikke forventer af en gyser – men i det ekstravagante historiske hotel, der drives af den karismatiske Mathias (Harr), er der for meget, der ikke hænger sammen.

(Foto: Netflix)

Herdal har bestemt en sans for det mystiske og en lækker visuel stil; det er spænding og troværdighed, det skorter på. Vi føres gennem rødklædte gange med tunge væg-til-væg-tæpper, makabre malerier og dunkel belysning, hvor “gæsterne” er iført creepy guldmasker, mens “skuespillerne” laver live-action teater. Fiffigt og fascinerende med flere gode enkeltscener, og visuelt er filmen en rigtig lækkerbisken.

Desværre tager hovedpersonerne for mange tåbelige valg, baggrunden for historien serveres drypvis på en måde, der hverken er elegant eller subtil, og slutningen er ét stort antiklimaks.

 

Annonce
Kadaver_2 Kadaver_3 Kadaver_4 Kadaver_6 Kadaver_7 Kadaver_8 Kadaver_9
<
>
(Foto: Netflix)

Kadavers stærkeste kort er den iboende uhyggelige stemning, flot fotografering og gode skuespilpræstationer fra Thorbjørn Harr og Helge Jordal (der dog bliver brugt alt for lidt). Især Witt, der ikke ligefrem har Shelley Duvalls rædselsregister, og Gullestad slipper derimod uheldigt fra Kadaver, hvilket dog til dels skyldes et dårligt/ufærdigt manuskript, hvor der males med bred pensel, og dialogerne virker tvungne.

Der er desværre noget uforløst over hele projektet, og vi tror, at nogle ekstra runder med manuskriptet kunne have udbedret mange af filmens mangler. Tre lunkne stjerner.

 

Fakta
  • Netflix
  • Release: 22. oktober 2020
  • Instruktion: Jarand Herdal
  • Med: Gitte Witt, Thomas Gullestad, Thorbjørn Harr, Tuva Olivia Remman, Kingsford Siayor, Helge Jordal
  • Genre: Gyser
  • Land: Norge
  • År: 2020
  • Tid: 1:26 timer
IMDB Rating
Summary:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Annonce
Annonce

Læs også

Big Sky er et levende bevis på, at selv en af branchens mest erfarne og anerkendte serieskabere kan ramme ved siden af.
To mennesker gør en hel nat deres yderste for at såre og ydmyge hinanden. Den slags kommer der filmkunst ud af.
Tom Hanks brillerer i sobert western-epos med hjertet på rette sted.
Stærke kvinder med meget personlige problemer er drivkraften bag dette stærke Netflix-drama.
En sand historie om en utrolig arkæologisk udgravning er blevet en lille (britisk) perle af en film.
Årets korteste måned byder på lysere dage og masser af nye streaming-titler.
Omar Sy er en smart, elegant gentlemantyv i ny fransk serie, der oser af charme.
Amazon serverer en barsk, beskidt og realistisk mafiahistorie set fra kvindernes synspunkt. Et frisk twist på en lidt stivnet genre.
Vellykket kostumedrama er en blanding af Dollars, Askepot, Farlige forbindelser og Downton Abbey – plus et strejf af Fifty Shades of Grey.
En graviditet, der går frygtelig galt, er ved at rive en ung familie i stykker.
Med Equinox leverer Netflix en af deres bedste nordiske produktioner hidtil.
11 dages juleferie i coronaens tegn, men hvad skal man se for at hygge sig og slappe af?
Endnu en gang leverer Pixar et teknisk pletskud akkompagneret af en stærk emotionel historie.
Michael J. Fox brillerer i lidt uddateret “klassiker”.
Endnu en forjul skal tilbringes med den smådesperate single-sygeplejerske Johanne på jagt efter den eneste ene – og det bliver da også ganske fornøjeligt.