Anmeldelse: Justice League

Seje helte – slap historie

DC’s superhelte forsøger sig med en Avengers, men de er hverken lige så friske eller interessante som deres Marvel-fætre.
Karakter
Action
Justice League
Annonce
Annonce
forfatter

I slutningen af den pompøse og alt for langtrukne Batman v Superman: Dawn of Justice måtte Superman (Cavill) bøde med sit liv. Hverken Batman (Affleck) eller den nyankomne Wonder Woman (Gadot) kunne redde ham.

Da vi møder en træt og lettere desillusioneret Batman igen, er det en ny superskurk, Steppenwolf, der truer Jordens eksistens. Den stovte Batman tager sit samfundsansvar alvorligt og trommer et elitehold af superhelte sammen for at nedkæmpe djævelskabet.

(Foto: Warner Bros.)

Det begynder rigtig god med en herligt selvironisk Batman (selv om Affleck stadig er stiv som en pind i rollen som flagermusemanden), en sej tone med heftig musik og fascinerende spændingsopbygning. Desuden ser Justice League langt mere ægte ud end Thor & co.s kunstige plasticverden. Hvad angår instruktion og koreografi af actionscener, er der få, der mestrer kunsten bedre end netop Zack Snyder. Men så er der lige det med et godt interessant plot …

Steppenwolf er en fuldstændig uinteressant ærkefjende, blottet for charme. Desuden har han ingen masterplan eller mission (ud over at ødelægge Jorden). Desværre bliver han aldrig mere end et nødvendigt onde, for at vores helte kan vise deres kunster. Og det holder simpelthen ikke!

Af heltene er det så afgjort Gal Gadots Wonder Woman, der er den mest interessante og komplekse. Batman er sjov og sarkastisk, mens Aquaman kun er en parodisk muskelbundt. Rollen som filmens humoristiske indslag er givet til den unge og uerfarne computernørd Flash. Noget, der virker okay – indimellem morsomt, men lidt påtaget. Henry Cavill som Superman er en renskåren posterboy uden skuespiltalent og lige så charmerende som en brosten.

Annonce
(Foto: Warner Bros.)

Alt i alt acceptabel popcorn-underholdning med flere sjove scener og replikker, men lidt for mange efterhånden anmassende actionscener og et plot, der ikke vækker den mindste smule interesse eller engagement. Tre stjerner.

Billedkvaliteten på 4K-udgivelsen er rigtig god med flot dybde, naturlige farver og god kontrast. Der er dog indimellem lidt for meget støj. Lydsporet (Dolby Atmos) er faktisk et af de bedste, vi har hørt! Fantastisk surround-miks, knivskarpt dialogspor og en dyb og præcis bas, der ryster hele huset uden forvrængning, og uden at dialogerne drukner. På bonusfronten får vi otte korte features (fra 2 til 14 minutter), der dækker det meste, men meget overfladisk.

Fakta

4K UHD Blu-ray
Release: 22. marts 2018
Instruktion: Zack Snyder
Med: Ben Affleck, Gal Gadot, Jason Momoa, Ezra Miller, Ray Fisher, Henry Cavill, Jeremy Irons, Amy Adams, Diana Lane, J.K. Simmons
Genre: Action
Land: USA
År: 2017
Tid: 2:00 timer

IMDB Rating

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Annonce
Annonce

Læs også

Big Sky er et levende bevis på, at selv en af branchens mest erfarne og anerkendte serieskabere kan ramme ved siden af.
To mennesker gør en hel nat deres yderste for at såre og ydmyge hinanden. Den slags kommer der filmkunst ud af.
Tom Hanks brillerer i sobert western-epos med hjertet på rette sted.
Stærke kvinder med meget personlige problemer er drivkraften bag dette stærke Netflix-drama.
En sand historie om en utrolig arkæologisk udgravning er blevet en lille (britisk) perle af en film.
Årets korteste måned byder på lysere dage og masser af nye streaming-titler.
Omar Sy er en smart, elegant gentlemantyv i ny fransk serie, der oser af charme.
Amazon serverer en barsk, beskidt og realistisk mafiahistorie set fra kvindernes synspunkt. Et frisk twist på en lidt stivnet genre.
Vellykket kostumedrama er en blanding af Dollars, Askepot, Farlige forbindelser og Downton Abbey – plus et strejf af Fifty Shades of Grey.
En graviditet, der går frygtelig galt, er ved at rive en ung familie i stykker.
Med Equinox leverer Netflix en af deres bedste nordiske produktioner hidtil.
11 dages juleferie i coronaens tegn, men hvad skal man se for at hygge sig og slappe af?
Endnu en gang leverer Pixar et teknisk pletskud akkompagneret af en stærk emotionel historie.
Michael J. Fox brillerer i lidt uddateret “klassiker”.
Endnu en forjul skal tilbringes med den smådesperate single-sygeplejerske Johanne på jagt efter den eneste ene – og det bliver da også ganske fornøjeligt.