Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Jobs

Blu-ray anmeldelse

Der gik ikke lang tid efter den kræftsyge Steve Jobs’ bortgang, før mængder af bøger, artikler og film op om den legendariske Apple-grundlægger dukkede op. Jobs er en længe ventet film om en svært interessant person og hans historie, som desværre er ufuldkommen på mange måder.

Publiceret 03/04/2014 - 15:39
Jobs
Lorentz Celo

Filmen Jobs fortæller store dele af historien om den excentriske Apple-entreprenørs udvikling fra college drop-out til en af verdens mest succesfulde teknologiske innovatorer.

Sammen med Steve Wozniak begynder Steve Jobs at bygge de første personlige computere i garagen hjemme i Los Angeles i midten af 1970’erne. Han etablerer virksomheden og lancerer Apple II i 1976, og vi følger succesen til midten af 1980’erne, hvor han forlader virksomheden efter store problemer. Han bliver så hentet tilbage til Apple som chef over ti år senere, hvor han tager virksomheden til nye højder med lanceringen af iPod i 2001. Resten er historie.

Jobs er et klassisk eksempel på et biografisk drama, hvor producenterne ikke har kunnet finde hverken spørgsmål eller svar om den portrætterede. Filmen valser bare lidt vilkårligt gennem Jobs’ liv og karriere uden særlig mange interessante anslag og observationer. Det ender som et påtrængende og flygtigt portræt uden dybde og uden en engagerende historier med spændende vendepunkter.

Hvis vi skal sammenligne med andre film i genren, så er den f.eks. meget middelmådig i forhold til David Finchers fantastiske The Social Network (2010) om Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg. Jobs er simpelthen for kedelig, mangler aha-oplevelser og kommer aldrig i nærheden af at være så fascinerende som hovedperson selv.

Ashton Kutcher gør en anstændig indsats som Jobs, men mangler tyngde og udtryk til at bære rollen. Ellers gør skuespillerne et godt stykke arbejde i dette vaklende drama, hvor svagheden afgjort ligger i Matt Whiteleys manuskript (hans første producerede) og den alt for uerfarne Joshua Michael Sterns instruktion. Hvad har producenterne dog tænkt på? Tre stjerner.

Udgivelsen på Blu-ray er skuffende, selv om både lyd- og billedkvalitet er god. Sådan en udgivelse kræver ekstramateriale og kommentarspor, men mangler begge dele.

https://www.youtube.com/watch?v=LR6yMl2FZSQ

Karakter
Jobs

Fakta:

  • Release: 5. februar 2014
  • Instruktør: Joshua Michael Stern
  • Medvirkende: Ashton Kutcher, Dermot Mulroney, Matthew Modine, James Woods, Amanda Crew, Lukas Haas
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2013
  • Tid: 2:07 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top