Anmeldelse: I kærlighedens navn

I det øvrige Skandinavien har Danmark altid haft ry for at være det frisindede forjættede land; ‘lastens hule’ i Skandinavien – der hvor ølforbruget topper statistikkerne, swingerklubberne er at finde på ethvert gadehjørne, maden er fed og synet på pornografi har været pragmatisk og moderne. Svenskerne har været de lidt mere snerpede og ‘korrekte’ storebrødre, mens nordmændene ligger et sted midt imellem – konsensusorienterede socialdemokrater, som de er.  

Det var da også i det frisindede København, at chefen for det lille norske firma »Bang forlag« blev inspireret til at lave et vaskeægte norsk mandeblad.  

Fra midten af 1970’erne var magasinet Aktuell krim en skønsom blanding af kriminalreportager, eventyrlige rejser, røverhistorier, fordækte CIA-operationer og – ikke mindst – nøgne, yppige kvinder.  

 

Den rebelske iværksætter

Den norske instruktør Bård Breien(Team Havnaa) er serieskaber, manuskriptforfatter og instruktør på Viaplay-produktionen I kærlighedens navn (serien er siden blevet solgt til Prime Video).  

Desuden er serien nærmest selvbiografisk, da den er baseret på Breiens opvækst i en mildt sagt alternativ og besynderlig familie.  

I et interview sidste år med filmsitet Cinema fortalte Breien, hvad det var ved samfundets outsidere, der tiltrak ham som filmskaber:  

Jeg tror, det har at gøre med en usikkerhed i min opvækst, med en far, der pushede noget, som ingen egentlig generede mig med, men som ikke desto mindre prægede mig dybt. Jeg vidste aldrig, hvornår det ville bryde løs, og jeg gik og krydsede fingre for at komme i puberteten og efterhånden møde nogle søde piger. Det blev en slags uanstændighed, der fulgte mig, og jeg så i stigende grad tingene fra en outsiders position. 

” Og hvis man tager miniserien for gode varer, er der ingen tvivl om, at Bård Breien, der i serien går under navnet Balder Bang (Nicolai B. Andresen, Jonas H. Oftebro) og hans storebror Bjørnar (David Krog, Jakob Oftebro), voksede op med en meget energisk, egoistisk, notorisk utro, oprørsk, kreativ og meget anderledes far.  

Livet blev ikke mindre kompliceret af, at den lille familie scorede en formue på faderens, Lars Bangs (Trond Espen Seim), pornoimperium, mens moderen, Anne-Lise (Marie Bonnevie), var folkeskolelærer, selverklæret feminist og lejlighedsvis kvindeforkæmper.  

Denne lettere eksplosive cocktail rummer kimen til rigtig god underholdning, ikke mindst i den vedvarende konflikt mellem den brovtende, lettere manipulerende forlagsgrundlægger, som hævder, at han er med til at befri folket fra det kristenkonservative moralpoliti, og hans smukke kone, som i virkeligheden er en nølende feminist og pornomodstander, men som med hånden for næsen gladeligt accepterer de penge, der strømmer ind.  

I krydsilden befinder sig to drenge – som kommer med på den hæsblæsende rejse, hvor de efterhånden gør, hvad de kan for at skjule for omverdenen, hvor pengene til fars Jaguar og swimmingpoolen i virkeligheden kommer fra …  

Røverhistorie

Serien er på sit højeste, når vi får serveret den fascinerende eventyrhistorie om tilblivelsen af Aktuell krim, startfasen og den uforlignelige iværksætters gåpåmod, entusiasme og betagende naivitet.  

Vi får associationer til den utrolige røverhistorie om den svenske seriebankrøver Clark Olafsson, som blev dramatiseret i den underholdende Netflix-serie Clark.  

Seim mestrer den brovtende karakter med selvsikkerhed og bravur. Fagterne, det afvæbnende, lidt sleske smil og det allestedsnærværende glimt i øjet. Det er let at se, hvorfor både kvinder og forretningspartnere blev charmeret (manipuleret?) af denne eventyrer med aldrig svigtende mod, selvtillid og entusiasme.  

Desværre mister serien sit momentum og en stor del af sin dramaturgiske fremdrift, efterhånden som fokus skifter til familiens bitre indbyrdes opgør mange år efter pornoimperiets kollaps.  

Porno fra barnsben

Det hele begyndte relativt fredsommeligt og tilfældigt. Netop som Lars’ magasinsatsning er ved at gå i vasken, bliver familien tvunget til at aflyse deres Italiens-ferie og ender med at tage danskerbåden til Kongens København.  

Her bliver sønnernes øjne så store som tekopper, da de træder ud af døren fra hotellets reception – midt i den berygtede Istedgade, hvor stadens ‘løse fugle’ spankulerer rundt, og sexklubberne ligger som perler på en snor.  

I stedet for en drengetur i Tivoli tager far dem derefter med ind bag kulisserne hos en dansk udgiver af såkaldte småpornografiske publikationer og skaber kontakter, der giver ham artikler og billeder af kvinder med trusserne nede om anklerne. Det hele får ekstra krydderi, da mor beslutter sig for at tilbringe dagen i det feministiske og radikale Kvindehuset.  

Aktuell krim bliver dog umiddelbart en økonomisk succes, og pengene strømmer ind hos familien Bang.  

Men 1970’erne var også præget af kvindekamp og stigende moralisme blandt politikerne – anført af den irriterende ‘konfirmand’ Kjell Magne Bondevik fra Kristeligt Folkeparti. Bang kæmper derfor hele tiden med at udtænke kreative krumspring for at omgå loven.  

Efterhånden som årene går, og VHS’en gør sit indtog i tusindvis af hjem, bliver først spaghettiwesterns og siden hard-core pornofilm familien Bangs vigtigste indtægtskilde. Og virksomheden går strygende! 

Forlagets rejse mellem storhed og fald er præget af en evig kamp mellem statens konstante stramning af pornolovgivningen og samfundets generelle syn på ‘tmodbydelig’ litteratur/filmkunst.  

Efterhånden som sønnerne vokser op og opdager, at det er Pappa (!), som er ejer og udgiver af disse spændende, pirrende og tabubelagte (og efterfølgende ulovlige) blade og film, havner de i et dilemma – i klemme mellem kusser og bryster, loyalitet over for familien og samfundets enstemmige fordømmelse af virksomheden.  

Både mor og sønner gør deres yderste for at skjule, hvad der er kilden til deres ekstravagante forbrug, men Balder er helt klart tiltrukket af sin fars forretning. 

Livet bliver ikke lettere af, at hans liv og levned bliver stadig mere udsvævende og utåleligt. Hans opblæste selvbillede får ham til sidst til at tro, at han kan gå på vandet, og da selve juleaften ender i en drabelig drukfest med efterfølgende orgier og juletræet vuggende rundt langs poolens kant, begynder bægeret at flyde over for en i forvejen hårdt presset mor. 

Pornografisk historiefest

Jovist, serien er til tider ret så eksplicit pornografisk med en masse ‘langhåret’ 70’er-erotik, men det er da kun forventeligt i betragtning af seriens tematik – det opleves aldrig som spekulation, påtrængende eller provokerende.  

Andre serier, der handler om sex og porno, f.eks. HBO-serierne The Deuce og Masters of Sex, er langt mere eksplicitte. I kærlighedens navn er fascinerende, fordi den tager os med på en tidsrejse i vores nære fortid og byder på et spændende og komplekst persongalleri.  

Breien har også formået at give serien en flot tidskolorit fra de unikke 1970’ere. Her er alt fra høje frisurer til gamle biler, møbler og den brun-orange farvepalet på plads. Lidt en uskyldens tidsalder, der udspiller sig på et tidspunkt, hvor velfærdsstaten vokser frem, hvor Norge er i færd med at blive rig på olieeventyret, og hvor staten i stigende grad blander sig i hverdagen for de mennesker, den er sat til at styre.  

Midt i dette billede ser Lars Bang sig selv som et liberalt fyrtårn, en befrier, der vil åbne folkets øjne og give dem den længe savnede, uskyldige erotik, som de længes efter. Som han ser det, er 95 procent af befolkningen idioter, der blindt følger autoriteterne.  

Som da han i kærlighedens navn tager et billede af sin kones yndige bagdel, sætter den på forsiden af bladet og udskriver konkurrencen »Stem på Norges bedste rumpel!«. Trods hans gode intentioner, bliver initiativet ikke modtaget helt som forventet af hans bedre halvdel …  

Men det er netop det, der er så charmerende ved bajadsen Lars: Han giver den gas, ser sig selv som den ukuelige lille mand og møder eventuelle konsekvenser med et forundret chok.  

Samspillet mellem Bonnevie og Seim er varmt og ægte, men Bonnevie har fået en mere krævende rolle, hvor karakteren træffer nogle besynderlige, dårligt funderede valg og handlinger. Her skurrer det til tider lidt for meget. Brødrene Jakob og Jonas Oftebro er også dygtige som de voksne Bang-brødre, men som allerede nævnt har de fået den lidt utaknemmelige rolle at portrættere søskende som voksne – når alt skidtet skal på bordet, og det er tid til at tage sig af det snavsede vasketøj.  

Det store familieopgør fremstår teatralsk, konstrueret og faktisk som en ret repetitiv runddans. En form for sæbeopera-agtig selvflagellation fra Breiens side.  

I kærlighedens navn er blevet en solid dramakomedie, som lykkes bedre med sine sjove og historiske aspekter end med sit forsøg på dybt familiesoap-drama. 4 svage stjerner.  

Prime Video har premiere i dag, den 5. september. Miniserien består af 8 afsnit.