Search
Generic filters

: Småprætentiøs toer

Guardians of the Galaxy Vol. 2 3D

Småfræk og charmerende efterfølger om den brogede bande misfits, men langtfra lige så sjov og original som etteren.

Karakter
ActionSci-fi
Småprætentiøs toer

For tre år siden kom Guardians of the Galaxy som et frisk pust i den pompøse superheltegenre. Historien om den brogede gruppe outsidere var som Star Wars’ flabede fætter. Filmen blev en succes hos både kritikere og publikum, og en toer var selvfølgelig uundgåelig.

I det store og hele følger Vol. 2 samme opskrift som etteren, med den forskel at de fleste jokes er mere tamme, plottet er kedeligere, og – og det er den egentlige dødssynd – den falder indimellem i præcis samme fælde som de film, den parodierer!

Hele den skæve bande er tilbage, denne gang med Groot (Diesel) som nuttet stikling, mens den nytilkomne Kurt Russell er Peter Quills genfundne far.

Plottet er relativt meningsløst og (desværre) uinteressant; Guardians Vol. 2 er en karakterdrevet film, og på den front indfrier den. For det meste rammer de småfrække kommentarer, skæverterne, ironien og spydighederne rigtigt, og i Vol. 2 er det faktisk Rocket (Cooper), der har æren af at servere de friskeste kommentarer.

Peter Quill/Star-Lord (Pratt) er lige så smånaiv og charmerende som sidst, og kemien mellem gruppens medlemmer sidder lige i øjet. Musiksporet er også herlig nostalgisk og 1980’er-fikseret, og rollelisten krydret med alle mulige mærkelige væsner (det begynder at minde lidt om Babylon 5).

Så langt, så godt. Men de sidste 40 minutter ender det hele i et meningsløst og fuldstændig uinteressant CGI-orgie, hvor de gode må kæmpe mod det onde i én uendelighed. Usandsynlig kedeligt og fuldstændig samme opskrift, som “almindelige” superheltefilm benytter sig af. Nej, hvis denne brogede bande fortsat skal stadig have en eksistensberettigelse, må de dyrke deres særpræg mere. Vol. 2 blev et lidt skuffende gensyn. Fire svage stjerner.

Lydsporet (DTS-MA 7.1) er heftigt med masser af både punch og finesse i et dejlig surround-miks, der udnytter hele spektret. Billedkvaliteten i 3D er god, men nogle gange lidt for mørk, og vi savner lidt ekstra skarphed. På bonusfronten får vi en solid 35 minutters bag-om-filmen samt bloopers, musikvideo, kommentarspor og nogle udeladte scener.

picture1
<
>
(Foto: Walt Disney)

Fakta

Blu-ray
Release: 7. september 2017
Instruktion: James Gunn
Med: Chris Pratt, Zoe Saldana, Dave Bautista, Karen Gillan, Kurt Russell, Pom Klementieff, Vin Diesel, Bradley Cooper
Genre: Action/science fiction
Land: USA
År: 2017
Tid: 2:16 timer

IMDB Rating

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Den legendariske, iskolde søster Ratcheds baggrundshistorie danner den perfekte ramme for en usædvanlig vellykket TV-serie.
    Med deres første originale serie puster Disney nyt, men samtidig klassisk liv i Star Wars-sagaen.
    I et ellers gennemsnitligt drama om at rejse sig efter en familietragedie og derpå følgende alkoholisme leverer Ben Affleck den ægte vare.
    September byder på kortere dage og mørkere nætter. Perfekt til lange, lade aftener foran TV’et.
    Hilary Swank leder en international besætning med kurs mod Mars, men både ekspeditionen og familien derhjemme oplever grus i maskineriet.
    Christopher Nolans nye film er en herlig, til tider absurd blanding af James Bond, sci-fi og dommedagsprofeti.
    I et konservativt TV-miljø gennemsyret af mandschauvinisme og sexchikane slår kvinderne igen.
    Amerikanerne prøver at genskabe magien fra Braveheart, men ender med en maveplasker.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.