Gomorrah, 2. sæson

HBO

Anden sæson af krimiserie fra støvlelandet rammer hårdt ramt og brutal, og får stående ovationer herfra.
Karakter
Drama
Gomorrah, 2. sæson
forfatter

Anden sæson af den italienske krimiserie Gomorrah fastholder den skyhøje standard, der blev sat for to år siden. Sjældent har vi set mafiaens brutalitet skildret så upoleret og realistisk med en æstetik i verdensklasse.

Spillefilmen Gomorra (2008), baseret på en dokumentarisk roman af Roberto Saviano, vandt bl.a. juryens store pris i Cannes og blev kåret til årets film af Lyd & Billede i 2009. Filmen var banebrydende med sin rå og brutale afklædning af miljøet, fuldstændig strippet for glorificering og romantisering af mafiaens virke.

Seks år senere kom så tv-serien af samme navn, der er løseligt baseret på det samme miljø. Her følger vi to forskellige familier og deres eskalerende rivalisering, der får en række voldsomme konsekvenser på flere niveauer.

Tv-serien lægger sig tæt op ad filmens æstetik og viderefører dens kvaliteter på fornem vis. Med et dvælende tempo, som pludseligt og chokerende brydes af brutale begivenheder, formidles historier fra en nådesløs verden efter en meget vellykket opskrift.

Serien er stærkt vanedannende med et højt narrativt drive og en konstant følelse af uro, der bliver liggende som en sort klump i maven. Mageløs god underholdning og en klar kandidat til årets bedste serie inden for sin genre. Fem hårde stjerner. (Anmeldelsen er baseret på sæsonens tre første episoder).

Gomorrah, sesong  2_6 Gomorrah, sesong  2_5 Gomorrah, sesong  2_4 Gomorrah, sesong  2_3 Gomorrah, sesong  2_2
<
>
Gomorrah, 2. sæson

Hele anden sæson af Gomorrah kan – ligesom første sæson – streames på HBO nu. Den tekniske gengivelse af både lyd og billede er rigtig god.

Fakta
  • Release: 11. maj 2016
  • Instruktion: Stefano Sollima m.fl.
  • Med: Marco D’Amore, Fortunato Cerlino, Salvatore Esposito, Bernardo Baquero, Alfredo Herrera, Marco Palvetti
  • Genre: Drama
  • Land: Italien
  • År: 2016
  • Tid: 05:30 timer
IMDB Rating

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lorentz Celo


Nyeste artikler:

Læs også:


Gruppetest: Kamerablindtest med Apple, Asus, OnePlus, Sony, Samsung og Xiaomi
Nyhed: OnePlus lancerer ny mobil uden Snapdragon
Anmeldelse: Jolt
Nyhed: Bose QC 45 afsløret ved en fejl
TEST: Dyson Pure Cool
Anmeldelse: Bosch, 7. sæson