: Eventyret om Askepot

Bly-ray anmeldelse

Disney er begyndt at filmatisere deres største animationssucceser, og live-versionen af Askepot er et pletskud af en eventyrfilm.
Karakter
Eventyr
Eventyret om Askepot
Annonce
Annonce
forfatter

Det europæiske folkeeventyr om Askepot/Cinderella strækker sig i skriftlig form helt tilbage til 1634. Som den eventyrentusiast han var, var Walt Disney hurtig til at sikre sig filmrettighederne til historien. Faktisk var tegnefilmen Askepot (1950) helt afgørende i at redde selskabet fra skifteretten – og angiveligt en af Walts personlige favoritter.

I den senere tid er Disney begyndt at give nyt liv til deres største animationsklassikere, såsom Alice i Eventyrland (2010) og sidste års Maleficent. Med Eventyret om Askepot – der har den store Shakespeare-instruktør Kenneth Branagh ved roret – får vi et overflødighedshorn af pomp, pragt, farver og pailletter, som yder det oprindelige eventyr fuld retfærdighed, men også giver det mere dybde og substans.

Branagh og manuskriptforfatter Chris Weitz er meget tro mod den originale fortælling og animationsklassikeren fra 1950, men tager sig små, effektive friheder, der uddyber og forstærker historien. De giver os også den tragiske forhistorie om, hvordan Askepot (Lily James fra Downton Abbey) endte som tjenestepige for sin onde stedmor og sine to stedsøstre, og desuden få stedmoren (en strålende kynisk Cate Blanchett) mulighed for at “forklare” sin ondskab.

Samtidig med at filmen går mere i dybden, er den også spækket med forløsende humor og sjove bipersoner; ikke mindst bidrager en fyrig, fræk og sarkastisk Den Gode Fe (Bonham Carter) til et af filmens højdepunkter, sammen med nogle små mus og outrerede firben.

Annonce
Cinderella_2 Cinderella_3 Cinderella_4 Cinderella_5 Cinderella_6 Cinderella_7 Cinderella_8 Cinderella_9 Cinderella_10
<
>

Det lader til, at kostumeafdelingen har fået et ubegrænset budget, for sjældent har vi set mere spektakulære kjoler. Eventyret om Askepot må være alverdens kjolefetichisters våde drøm, hvor ekstasen når sit klimaks, da den yndige Askepot danser med sin prins (Richard Madden fra Game of Thrones) i slottets store balsal, og den ekstravagante eventyrkjole får sin helt egen hovedrolle. Overdrevet og pompøst, javist, men for pokker hvor er det ægte eventyrligt.

Lily James er perfekt som den yndige, lidt naive og altid livsglade Askepot. Sjældent har vi set en person med et mere smittende smil og en mere charmerende udstråling; sød og bestemt, men alt for eftergivende og ivrig efter at gøre alle tilpas – en kontrast, som James får frem på subtil vis. Filmens es i ærmet er dog Cate Blanchett som den ekstremt manipulerende og fuldstændig skruppelløse stedmor. Med nærvær og finesse stjæler hun alle de scener, hun er med i.

Richard Madden som prinsen har fået en lidt ynkelig “statistrolle”, hvor hans primære opgave er at være Askepots Prins Charming; ikke meget at spille på, men han klarer det fint. Hans far, kongen, legemliggøres af en af filmhistoriens største karakterskuespillere, og det er synd, at vi ikke får mere at se af Derek Jacobi. Desuden kan vi glæde os over et skandinavisk islæt, idet Stellan Skarsgård har rollen som playmakeren Storhertugen. De karikerede stedsøstre bliver til gengæld ikke meget mere end komisk staffage.

Cinderella_19 Cinderella_18 Cinderella_17 Cinderella_16 Cinderella_15 Cinderella_14 Cinderella_13 Cinderella_12 Cinderella_11
<
>

Vi så elementer af Branaghs hang til ekstravagance i Thor (2011), men dengang havarerede filmen på grund af et elendigt plot og uinteressante personer. I Eventyret om Askepot tager Branagh ekstravagancen til nye højder, mens han holder stram kontrol over en film med meget få dødpunkter og samtidig åbenlyst leger sig igennem den fascinerende historie. Og i forhold til tegnefilmen byder denne udgave på mere næring til os voksne, uden at børnene falder af i svinget.

Når Branagh således kan boltre sig i et klassisk eventyr, har fået blankocheck til kostumer, imponerende special effects (som alle tjener et formål) og utrolige kulisser, og topper det hele med innovativ og frisk fotografering af Haris Zambarloukos, så er resultatet en filmisk underholdningsbombe for store og små.

Annonce

Jovist er filmen “gammeldags” og fremstiller et forældet kønsrollemønster, hvor kvinden finder sin lykke og succes i livet gennem en vellykket mand – men det er jo sådan, herligt gammeldags, eventyr faktisk er. Egentlig ganske befriende, at man ikke absolut skal tilpasse alle historier til vores “moderne” tid, og i øvrigt var originalhistorien temmelig radikal for sin tid, da prinsen valgte at gifte sig af kærlighed og det med én langt under sin stand.

Det er nok ikke en film, der vil falde i god jord på den yderste venstrefløj eller hos rødstrømpebevægelsen, men uanset om man kan lide plottet eller ej, kan man ikke klandre filmen for, at den tager eventyret alvorligt på dets egne præmisser! Håbløs ungpigeromantik? Det er muligt, men hvem har sagt, at man ikke har lov til at drømme sig væk på det store lærred?

Eventyret om Askepot er drømmemagi på højt plan og præmieres med fem solide eventyrstjerner! Vi er allerede begyndt at glæde os til næste års nyindspilning af Junglebogen.

PS: Se for guds skyld filmen i originalversion!

 

Annonce

Cinderella-2015_20

Fakta
  • Premiere: 13. marts 2015
  • Instruktion: Kenneth Branagh
  • Originaltitel: Cinderella
  • Med: Lily James, Cate Blanchett, Richard Madden, Helena Bonham Carter, Derek Jacobi, Stellan Skarsgård, Sophie McShera, Holliday Grainger
  • Genre: Eventyr
  • Land: USA
  • År: 2015
  • Tid: 01:52 timer
IMDB Rating

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Annonce
Annonce

Læs også

HBO Nordic udsender trailer til deres nye norske dramaserie.
Se den første heftige trailer til den nye storfilm.
Også den nye spiller på streaming-markedet, Paramount+, vil producere lokalt, nordisk indhold.
Nu er traileren kommet til 2. sæson af Exit, en af Norges største seriesucceser. “Endnu mere fucked up” kalder seriens producer den.
Big Sky er et levende bevis på, at selv en af branchens mest erfarne og anerkendte serieskabere kan ramme ved siden af.
To mennesker gør en hel nat deres yderste for at såre og ydmyge hinanden. Den slags kommer der filmkunst ud af.
Tom Hanks brillerer i sobert western-epos med hjertet på rette sted.
Stærke kvinder med meget personlige problemer er drivkraften bag dette stærke Netflix-drama.
En sand historie om en utrolig arkæologisk udgravning er blevet en lille (britisk) perle af en film.
Årets korteste måned byder på lysere dage og masser af nye streaming-titler.
Omar Sy er en smart, elegant gentlemantyv i ny fransk serie, der oser af charme.
Amazon serverer en barsk, beskidt og realistisk mafiahistorie set fra kvindernes synspunkt. Et frisk twist på en lidt stivnet genre.
Vellykket kostumedrama er en blanding af Dollars, Askepot, Farlige forbindelser og Downton Abbey – plus et strejf af Fifty Shades of Grey.
En graviditet, der går frygtelig galt, er ved at rive en ung familie i stykker.
Med Equinox leverer Netflix en af deres bedste nordiske produktioner hidtil.
11 dages juleferie i coronaens tegn, men hvad skal man se for at hygge sig og slappe af?
Endnu en gang leverer Pixar et teknisk pletskud akkompagneret af en stærk emotionel historie.
Michael J. Fox brillerer i lidt uddateret “klassiker”.
Endnu en forjul skal tilbringes med den smådesperate single-sygeplejerske Johanne på jagt efter den eneste ene – og det bliver da også ganske fornøjeligt.