Anmeldelse: Echoes

“Fra skaberne af 13 Reasons Why!” er lokkemidlet fra Netflix til at få os ind at se Michelle Monaghan spille mod sig selv (!) i den nye thriller Echoes.  

Men desværre er Echoes hverken så nyskabende, spændende eller original som den dramaserie, den refererer til. Ikke engang en Michelle Monaghan i vanlig topform kan redde dette indviklede, fortænkte kaos. 

I miniserien stifter vi bekendtskab med de enæggede tvillingesøstre Gina og Leni Monaghan, som er vokset op i den idylliske sydstatslandsby Mount Echo. På trods af at Gina fandt lykken i LA’s dekadente liv, mens Leni blev boende i den fredelige hjemby sammen med den hunky cowboy Jack, har de holdt en ekstremt tæt kontakt gennem deres liv, med daglige videoopkald. Men så, ud af det blå, forsvinder Leni. Gina tager sporenstregs det første fly fra Los Angeles for at finde sin søster og tvillingesjæl – men hvad gemmer sig egentlig bag det uforklarlige forsvindingsmysterium? 

Seriens skaber og manuskriptforfatter, Vanessa Gazy, har taget et særdeles fascinerende plot om to uudgrundelige søstre med tætte bånd, som har holdt deres kort tæt til kroppen og beskyttet hinanden hele livet, blandet det med traditionel city vs. country, og krydret det hele med mørke hemmeligheder og skjulte familiekonflikter fra fortiden. Men undervejs, i et forsøg på at være så kompleks og ‘original’ som muligt, har hun mistet målet af syne. 

Karaktererne og seerne bliver viklet ind i et stadig mere langt ude, konstrueret og lidt utroligt plot – hvor det virker vigtigere at overraske end at bevare en anelse troværdighed. 

Persongalleriet er gennemgående stereotypt, karikeret og gennemskueligt. Et sted i serien siger den farverige og noget højtråbende sherif Floss (Karen Robinson): “Hvad anser du mig egentlig for? En sort, enfoldig bondeknold af en landsbysherif?!” Og ja, det er faktisk præcis sådan, manuskriptforfatterne har valgt at portrættere hende. Lidt godmodig, nem at narre, med tunnelsyn og en som elsker at snage i folks privatliv. 

Nye drejninger og uventede stridigheder kastes mod os hurtigere, end vi kan sige “y’all“, og forsvindingsmysteriet, der burde afdækkes så elegant som at pille et modent løg, fremstår kun mere og mere utroværdigt. Her skulle man bestemt have taget et par runder mere med manuskriptet, inden optagelserne startede. 

Michelle Monaghan skuffer dog ikke, hun skildrer med et drilsk og forførende smil de konstante forvandlinger mellem søstrenes to personligheder med bravour. Det er bare ærgerligt, at hun ikke har fået et mere potent og intelligent manuskript at arbejde med. For i bunden af dette koncept ligger et virkelig fængslende plot. 3 svage stjerner.  

Anmeldelsen er baseret på alle syv afsnit af serien, som kan streames fra Netflix nu.