: Duellen

Blu-ray anmeldelse

Steven Spielbergs spillefilmsdebut i 1971 viser tydeligt, hvilket potentiale der var i den unge, ambitiøse instruktør.

Karakter
Action
Duellen

Spielbergs første spillefilm (baseret på en historie af Richard Matheson) er oprindelig produceret til tv og tager os med til Californiens ørken, hvor en helt almindelig omrejsende sælger (Dennis “McCloud” Weaver) trues på livet af en afsindig lastbilchauffør. Hvorfor? Tilsyneladende bare fordi han har provokeret ham ved at overhale ham.

Den halvanden time lange film bæres ene og alene af Weaver og hans desperate kamp for at slippe væk, mens historien udvikler sig stadig mere trykkende og paranoidt. Det er en tæt og intens film med små pusterum, hvor de to chauffører nærmest udlever en klassisk western-duel – med biler som våben – og hvor lastbilchaufføren (hvis ansigt man aldrig ser) er det store, uforudsigelige spændingsmoment.

Duel_5

Spielberg havde allerede i 1971 en distinkt og bevist visuel stil, valgte spændende og udfordrende kameravinkler og klippede scenerne sammen for at opnå et drivende tempo. Omend ikke helt realistisk, så fortjener dette velkomne gensyn med hans debutfilm fire solide stjerner.

Filmens alder taget i betragtning er den restaurerede billedkvalitet virkelig imponerende. Der er lidt støj, men farverne er naturlige, og skarpheden god. Lydsporet er remastered i surround, og selv om det ikke byder på så mange detaljer, gør det absolut et solidt indtryk med klar dialog. Bonusmaterialet er interviews med Spielberg og manuskriptforfatteren samt stillbilleder.

Duel_6 Duel_4 Duel_3 Duel_2
<
>

PS: Samtidig med relanceringen af Duellen udgives følgende Spielberg-film også på Blu-ray: Sugarland Express, 1941 og Always.

Fakta

  • Release: 25. maj 2015
  • Instruktion: Steven Spielberg
  • Originaltitel: Duel
  • Med: Dennis Weaver, Carey Loftin, Jacqueline Scott, Eddie Firestone, Lou Frizzell, Lucille Benson
  • Genre: Action
  • Land: USA
  • År: 1971
  • Tid: 01:30 timer

IMDB Rating

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Den ellers superbe Trump-imitators nye Netflix-show er en ordentlig maveplasker.
    Apple og Tom Hanks byder på en flad spændingskurve i tandløst 2. verdenskrigs-drama.
    Disney genskaber det amerikanske rumeventyrs barnestadie.
    Kate Mara begår barnerov i rodet og usammenhængende HBO-serie.
    Med Diana på banen får vi for alvor et dystert indblik i den følelsesmæssigt afstumpede britiske kongefamilie.
    Netflix har produceret en visuelt flot film med smukke skuespillere, men særlig skræmmende er dette remake af thriller-klassikeren ikke.
    Herligt charmerende samtidsdrama med genkendelige konflikter og udfordringer.
    The Boss tager fansene med bag kulisserne til indspilningen af sit nye album.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.