Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Dracula Untold

Blu-ray anmeldelse

Universal Pictures’ ambitiøse reboot af gamle monstre giver os et gensyn med en af kulturhistoriens mest portrætterede skikkelser. Desværre er det hele en pompøs opvisning i klichéfyldte, højtråbende banaliteter.

Publiceret 16/03/2015 - 00:01
Dracula Untold
Lorentz Celo

Irske Gary Shores debutfilm fortæller historien om Vlad (Evans), der hersker over Transsylvanien i slutningen 1400-tallet sammen med sin kone Mirena (Gadon). Deres liv ændres brat, da de trues af en krig med tyrkerne, hvilket fører til, at Vlad indgår en pagt med en dæmon for at få overmenneskelige kræfter i kampen mod ondskaben.

Dracula Untold er et tidligt led i processen med at blæse nyt liv i de gamle film om klassiske monstre som the Mummy, Frankenstein, the Wolf Man og Dracula. Sidstnævnte har været et yndet emne på det hvide lærred siden 1930’erne, men er sjældent blevet respekteret så lidt som i denne produktion.

 

https://www.youtube.com/watch?v=_2aWqecTTuE

 

Filmen er teknisk velgennemført med gode special effects, men svigter, når det gælder det essentielle indhold. Dracula Untold er spækket med banal symbolik og virker desperat sjæleløs og opskriftagtig. Lydeffekter og billige virkemidler anvendes hyppigt i kampen om opmærksomhed, og det bliver hurtigt både anstrengende og ligegyldigt. Luke Evans gør en udmærket figur, men ellers er skuespillet ganske ringe. To stjerner.

Hvis man kan lide den slags film, kan et køb på Blu-ray anbefales. Både lyd (dts-MA 5.1) og billede er imponerende og næsten til topkarakter. Desuden har udgivelsen en solid dosis ekstramateriale af forskellig slags.

 

Dracula-Untold_6 Dracula-Untold_5 Dracula-Untold_4 Dracula-Untold_3 Dracula-Untold_2
<
>
Karakter
Dracula Untold

Fakta:

  • Release: 2. marts 2015
  • Instruktion: Gary Shore
  • Originaltitel: -
  • Med: Luke Evans, Sarah Gadon, Dominic Cooper, Charles Dance, Zach McGowan, Paul Kaye
  • Genre: Action
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 01:32 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top