Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Diktatoren

Blu-ray-anmeldelse

Sacha Baron Cohen har haft stor succes med de to “mockumentaries” Borat (2006) og Brüno (2009). Nu er han tilbage i en ren fiktionsfilm, som laver skarp satire på de store overlevende diktatorer. Markedsføringen og forventningerne har muligvis været langt større end det endelige resultat …

Publiceret 27/11/2012 - 00:00
Diktatoren
Lorentz Celo

Diktatoren handler om general Aladeen (Cohen), der styrer det nordafrikanske land Wadiya med jernhånd. Under et besøg i FN i New York bliver han kidnappet og erstattet af en dobbeltgænger i et kupforsøg af hans næstkommanderende Tamir (Kingsley). Aladeen slipper væk og får hjælp fra pigen Zoey (Faris), der driver en økologisk butik i Brooklyn.

Ingen har vel nogensinde været i tvivl om Cohens humoristiske kvaliteter. Han er hæmningsløs og provokerende med et fantastisk kropssprog og god timing. Frygten for at gøre grin med tabubelagte temaer findes ikke i hans univers – på godt og ondt. I Diktatoren fungerer humoren kun lejlighedsvis. Filmen er selvfølgelig fuld af småvittige scener, men ofte bliver det lidt for meget af det gode, og man bliver træt af den imbecile humor, som ofte spiller på sex og race. Borat og Brüno er langt mere slagkraftige i deres form, og på sit bedste bliver Aladeen bare en lille bleg kopi af hans tidligere karakterer. Tre stjerner.

Filmen er kraftigt markedsført, men udgivelsen på Blu-ray er ikke specielt opsigtsvækkende. Ganske vist har den både god lyd og godt billede, men ekstramaterialet er et svagt supplement med nogle slettede scener, en musikvideo og Aladeen interviewet af Larry King.

Karakter
Diktatoren

Fakta:

  • Release: 19. september 2012
  • Instruktion: Larry Charles
  • Medvirkende: Sacha Baron Cohen, Megan Fox, Anna Faris, John C. Reilly, Ben Kingsley, Horatio Sanz
  • Genre: Komedie
  • Land: USA
  • År: 2012
  • Tid: 1:25 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top