Search
Generic filters

: Diana

Blu-ray anmeldelse

Den tyske instruktør Oliver Hirschbiegel (Der Untergang) har instrueret dette biografiske drama om Lady Dianas sidste to leveår. Resultatet er blevet en kedelig sæbeopera og et unuanceret og lidet flatterende karaktermord.

Drama
Diana

Filmen er baseret på en bog af den britiske journalist Kate Snell og omhandler prinsesse Dianas (Watts) sidste to leveår, hvor hun er midt i skilsmissen fra prins Charles og samtidig forsøger at holde sit forhold til den pakistanske hjertekirurg Hasnat Khan (Andrews) hemmeligt.

Hirschbiegel fik sit internationale gennembrud med den fantastiske Der Untergang fra 2004 og har en række solide film på samvittigheden. Med Diana tager han et stort skridt bagud og sætter sit navn på en meget svag film. Naomi Watts er en god skuespiller, men som karakter er Diana dårligt udviklet, og med sit arsenal af dårlige replikker bliver hun slet ikke troværdig. Vi tror simpelthen ikke på, at det her er den berømte prinsesse af Wales.

Kernen i filmen er Dianas forhold til kirurgen Khan, og det kan slet ikke bære filmen. Den oser af sæbeopera og tv-film, og udvikler sig til en særdeles kedelig affære. Et ekstremt skuffende portræt af en af verdens mest berømte kvinder. Der må da være mere at hente? Én trist stjerne.

Som om filmen ikke var skuffende nok, er Blu-ray-udgivelsen også af samme skuffe. Der er intet i vejen med hverken lyd eller billede, men det ville have været rart med noget ekstramateriale til at belyse filmfortællingen nærmere. Eller en undskyldning fra instruktøren!

Fakta

  • Release: 5. februar 2014
  • Instruktion: Olivier Hirschbiegel
  • Medvirkende: Naomi Watts, Naveen Andrews, Juliet Stevenson, Michael Byrne, Cas Anvar, Douglas Hodge
  • Genre: Drama
  • Land: UK
  • År: 2013
  • Tid: 01:53 timer

IMDB Rating

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Lovecraft Country har potentiale til at blive efterårets store serie-samtaleemne.
    Elisabeth Moss er enestående i “remake” af thriller-klassiker.
    Det passer fint med noget Netflix og chill i august, hvis vi skal tro meteorologerne. Vådt bliver det i hvert fald!
    "Black Panther" på actionmættet narkojagt i New Yorks gader.
    Anden sæson om -drengen-der-drømte-om-at-blive-præsident- er ikke lige så frisk og stilsikker som den første.
    Et meget vellykket samarbejde mellem den amerikanske krimikonge Harlan Coben og polsk TV-produktion.
    Charlize Theron har tidligere vist, at hun kan kick ass, bare synd, at ingen har givet hende et bedre manuskript.
    Her er juli måneds releases – på Blu-ray og 4K UHD Blu-ray samt Netflix, HBO Nordic og Amazon Prime.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    SOMMERTILBUD
    6 UGER LB+
    FOR KUN 6 KR
    Fuld adgang til lydogbillede.dk i sommer!
    PRØV i 6 UGER
    close-link