Search
Generic filters

: Det er aldrig for sent

Blu-ray

Det er ved at være mange år siden, der kom en god film fra Rob Reiner (Da Harry mødte Sally), selv om han stadig kan få det til at fungere sådan nogenlunde. Men denne blege kopi af Det bliver ikke bedre er ikke blevet god.

Karakter
Komedie
Det er aldrig for sent

Oren Little (Douglas) er enkemand og tidligere succesrig ejendomsmægler, der planlægger at gå på pension. Han skal bare lige sælge sit hus til overpris først uden at blive forstyrret af støjende naboer, børn og hunde. Orens liv og planer bliver imidlertid sat på en prøve, da hans eneste søn dukker op med et barnebarn, der har brug for et sted at bo, mens han selv afsoner en fængselsdom. Oren får uventet hjælp fra sin ensomme nabo Leah (Keaton), og langsomt, men sikkert smelter hans hjerte, og brikkerne falder på plads.

 

 

Man skal lede længe efter en mere forudsigelig komedie. Det er aldrig for sent følger den klassiske historie om den gamle gnavpot, som ingen kan lide, men som bare har brug for lidt opmærksomhed, før han bliver en menneskekær excentriker. Ligheden med den prisbelønnede Det bli’r ikke bedre (1997) med Jack Nicholson og Helen Hunt er lidt for påfaldende.

Ganske vist har også denne film sine lyse øjeblikke, og den fungerer rent opskriftsmæssigt, men den mangler følelsesmæssige højdepunkter og træfsikker humor. Det er aldrig for sent fremkalder desværre ikke andet end et skuldertræk. Tre stjerner.

Teknisk vækker Blu-ray-udgivelsen heller ikke opsigt. Både lyd og billede holder en udmærket standard, men der er kun nogle få minutters ekstramateriale.

 

And-so-it-Goes_4 And-so-it-Goes_5 And-so-it-Goes_6 And-so-it-Goes_3 And-so-it-Goes_2
<
>

Fakta

  • Release: 18. februar 2015
  • Instruktion: Rob Reiner
  • Originaltitel: And So It Goes
  • Med: Michael Douglas, Diane Keaton, Sterling Jerins, Annie Parisse, Austin Lysy, Michael Terra
  • Genre: Komedie
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 01:33 timer

IMDB Rating

Lorentz Celo


Nyeste artikler:

1 kommentar

Skriv et svar

    Læs også

    Den legendariske, iskolde søster Ratcheds baggrundshistorie danner den perfekte ramme for en usædvanlig vellykket TV-serie.
    Med deres første originale serie puster Disney nyt, men samtidig klassisk liv i Star Wars-sagaen.
    I et ellers gennemsnitligt drama om at rejse sig efter en familietragedie og derpå følgende alkoholisme leverer Ben Affleck den ægte vare.
    September byder på kortere dage og mørkere nætter. Perfekt til lange, lade aftener foran TV’et.
    Hilary Swank leder en international besætning med kurs mod Mars, men både ekspeditionen og familien derhjemme oplever grus i maskineriet.
    Christopher Nolans nye film er en herlig, til tider absurd blanding af James Bond, sci-fi og dommedagsprofeti.
    I et konservativt TV-miljø gennemsyret af mandschauvinisme og sexchikane slår kvinderne igen.
    Amerikanerne prøver at genskabe magien fra Braveheart, men ender med en maveplasker.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.